Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Men stem dog ja

Dorthe Nielsen
Start debatten
20. marts 1997, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Med Pokalpilsnere, kaffe og masser af smøger - før mødet - gik 21 lærere, en viceinspektør, en skoleleder og to mand fra Slagelseegnens Lærerkreds i gang med at snakke overenskomst på Nørrevangsskolen i Slagelse i sidste uge.

Folkeskolen nr. 12 1997

Skolen har 58 lærere, og gennemsnitsalderen er sidst i 40'erne.

Kredsformand for Slagelseegnens Lærerkreds Karl Sigsgaard fortalte om overenskomstforliget, fordi tillidsrepræsentanten havde bedt om lidt assistance.

- Der er mange kinesiske æsker i sådan et forhandlingssystem, og man skal finde en balance med de andre organisationer. Når vi vurderer et aftaleresultat, skal vi også tænke på, hvad et nej betyder, sagde Karl Sigsgaard.

Han gik de krav igennem, som kredsen havde stillet før forhandlingerne, og kunne tilfreds konkludere, at de fleste var gået i opfyldelse. Slagelse er ligesom mange andre kredse afvisende over for det store stridsemne - decentral løn. Men i kravene havde de sagt, at lykkedes det ikke at overbevise de andre organisationer på dét punkt, skal den decentrale løn begrænses mest muligt, den skal organisationsopdeles, aftaleretten skal fastholdes. Der skal laves centrale retningslinier for udmøntningen, så brugen af decentral løn ikke splitter lærerne i de daglige arbejdsopgaver, og endelig skal det sikres, at kommunerne afsætter pengene. De fem punkter er alle indfriet.

Karl Sigsgaard brugte en del tid på at forklare, hvordan aftalen om den decentrale løn ser ud, og det var også det eneste, der skabte debat.

- Det her svarer til, at hvis en lærer har en månedsløn på 20.000 kroner, så er det 140 kroner, der er til lokalforhandling. Vi taler altså om, at en kreds skal finde ud af at forhandle 140 kroner, og så kan vi diskutere voldsomt, om det er et kæmpeproblem, sagde han og fortsatte:

- Det har intet med fedterøvstillæg at gøre, det handler om, hvilken tillid man har til den, der forhandler for én.

En mandlig lærer sagde:

- Det er jo fint, men det er skruen uden ende, hvorfor ikke sige nej her i starten, hvor det er et lille beløb?

- Hvornår er din begyndelse? I ti år har vi haft decentral løn i form af folkeskolepulje, lokalløn og nu decentral løn. Det kan godt ske, at vi er blevet helte af at holde fast i modstanden mod decentral løn, men vi er fandme ikke blevet rige. Løbet er kørt, og så må vi bruge pengene til noget fornuftigt, sagde Karl Sigsgaard.

I den samlede vurdering meldte Karl Sigsgaard - med opbakning fra en enig kredsstyrelse - klart ud:

- Sæt kryds ved ja og sørg for, at I og jeres kolleger får stemt. Sidste gang var der kun 51 procent af vores medlemmer, der stemte, og det har skabt stor tumult. Foreningssystemet har været lammet, fordi ledelsen sagde ja, men medlemmerne nej. Det har givet en svækket periode i Danmarks Lærerforening, fordi man ikke har vidst, hvorfor der blev stemt nej.

- Vi har en medlemsundersøgelse, der siger, at medlemmerne ønsker en stærk fagforening, men det er svært med sådanne to lussinger ved sidste overenskomst. Det her er et godt resultat at få bygget en stærk fagforening på. Selvfølgelig er det jeres eget valg, men stem dog ja.

Så var det de menige medlemmers tur.

- Jeg synes, det lyder meget tillokkende med en god seniorpolitik, sagde en ældre kvindelig lærer.

- Jeg mener også, at vi skal sige ja, og at mange skal stemme. Og så kan vi da sige, at vi i hvert fald er den sidste bastion, der sagde nej til decentral løn, sagde en af de yngre mandlige lærere.

- Jeg synes, det er lækkert, at man kan stemme for noget, man kan gennemskue på forhånd, lød en anden kommentar.

Den enlige nej-svane sagde:

- Vi har ikke opnået noget reelt de sidste 25 år. Og der er syv i hovestyrelsen, der siger nej, de har vel også forstand på det?

Den anden repræsentant fra kredsstyrelsen sagde:

- To af dem er pensionister, og de andre siger nej på grund af den decentrale løn. Og de er jo netop valgt ind i hovedstyrelsen på grund af deres modstand mod decentral løn og arbejdstidsaftalen. At de siger nej, er ren rygmarvsrefleks, ellers ville de være utroværdige.

Den yngre mandlige lærer sagde:

- Det decentrale er noget skidt, men jeg føler mig tryg ved nogle af de fingeraftryk, som der er sat.

- Jeg synes, vi skal tage positivt imod det. Det er min første lønstigning i fem år, sagde en kvindelig bibliotekar.

Efter to timer og endnu en opfordring om at få afleveret sin stemmeseddel med kryds ved ja var medlemsmødet slut.

Det kan godt ske, at vi er blevet helte af at holde fast i modstanden mod decentral løn, men vi er fandme ikke blevet rige

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Men stem dog ja

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS