Materialet består af et hæfte med 11 nye sange og spillesatser for Orff-instrumenter. Materialet er til brug for mellemtrinnet. Sangenes indhold er hentet fra hverdagen - naturen, dyr, årstider og døgnet.
Hæftet indeholder en del anvisninger, metodiske såvel som praktiske, og giver inspiration til at anvende sange og spillesatser på mange måder.
Til hjælp for lærerens forberedelse og til øvebrug kan en cd rekvireres fra forlaget. Den indeholder sangene i tre versioner: en med sang ledsaget af musik, samme version uden stemme og endelig spillesatserne alene.
Tonesproget er velkendt og læner sig op ad folkemusik og ældre børnesange. Sangene er enkle og relativt nemme at lære.
Spillesatserne med Orff-instrumenter og keyboard er heller ikke vanskelige. Desuden kan de forholdsvis nemt tilpasses den gruppe elever, man har. Spillesatserne er dog noget gumpetunge i forhold til den ledsagende cd-indspilning, hvor sangene høres med rytmegruppe og klaver.
Materialet er oplagt at have på reolen i musikbiblioteket. Ideer og inspiration kan man aldrig få nok af.
Mellem morgen og aften
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.