’Meld en regel’: Kvalitetsrapporten er én stor samling af overflødig dokumentation

I begyndelsen af oktober åbnede 'meld en regel'-formularen på Undervisningsministeriet og de andre ministeriers hjemmesider. En måned senere søgte folkeskolen.dk aktindsigt i de indkomne forlag på grundskoleområdet.

Der er kommet to anmeldelser. Én, der kalder sig 'Din Far' og skriver "Lav jeres fucked up regl om, så vi har tid til at fucking gøre noget andet end skolearbejde". Og så Katrine Vinther Nielsen, lærer på Beder Skole og medlem af Århus Lærerforenings styrelse. Hun foreslår et opgør med kvalitetsrapporterne i folkeskolen og det lokale Aarhus-supplement, LUP, Lokal Udviklingsplan.

Du er den eneste, som har peget på overflødige regler og dokumentationskrav i skolen. Er det fordi, der ikke rigtig er de store problemer med dokumentationskrav i skolen?

"Nej! Der er da langt flere regler, der kunne undværes. Jeg tror nærmere, det er udtryk for, at lærerne er for pressede til at bruge tid på den slags - eller måske har mistet tilliden til, at det virker", siger Katrine Vinther Nielsen til folkeskolen.dk

"Elevplaner, nationale test… nå jo, ikke mindst læringsplatformene! Det er alt sammen håbløse dokumentationskrav, der kunne undværes. Og trivselsundersøgelserne både for lærere og elever. Og tilfredshedsundersøgelser blandt forældrene. Alt det er jo faktisk alle sammen samlet i kvalitetsrapporterne - for mig er de et symbol på det uendelige ledelseslag, der dræner vores velfærd. Derfor skrev jeg om dem", siger hun og håber, at flere lærere vil blive opmærksomme på muligheden for at melde regler.

Minister: Skolen skal sættes mere fri af stat og kommuner

Kom med til skolefest i stedet

I formularen anbefaler hun, at direktørerne fra kommunen kommer ud til skolefest på byens skoler og samtaler med forældre, elever, personale og ledelse om, hvordan det går fagligt og trivselsmæssigt.

Men er der ikke risiko for, at der er nogle problemer, som kun kommer frem i anonyme målinger og ikke bliver opdaget i en samtale?

"Jo, men det hjælper jo ikke at få at vide, at der er en elev i klassen, der har det skidt, når der ikke står noget navn. Man kan gætte, og formentlig ved man det godt - men det er jo ikke til nogen hjælp. Det er ligesom, hvis man får at vide, at der på en arbejdsplads er én, der føler sig udsat for sexchikane - det kan man jo ikke handle på. Alle de undersøgelser giver en falsk tryghed - det er dialogen, der udvikler noget", siger Katrine Vinther Nielsen, som oplever, at kravene til dokumentation i både kvalitetsrapporten og den lokale udviklingsplan tager alt for meget af skolens tid og energi.