"I år har vi til dato fået cirka 100 nye medlemmer. Men cirka 75 har meldt sig ud, så netto er det ikke den store stigning. Derfor er vores situation i forhold til at få forhandlingsretten stort set status quo", sagde Erik Lorenzen.
Alligevel udtrykte han optimisme på sine medlemmers vegne. Den bygger han på, at Landsforeningen af Ungdomsskoleledere har søgt Kommunernes Landsforening, KL, om at få forhandlingsret. Foreningen repræsenterer langt størstedelen af ungdomsskolelederne.
"Jeg forventer, at KL imødekommer ansøgningen. Eller rettere, jeg kan ikke se, at KL kan afvise den, for KL har om nogen stået bag den decentralisering, der har flyttet ansvar og kompetence over på lederne. Det vil derfor være i direkte modstrid med alt, hvad KL ellers gør og siger, hvis ikke foreningen finder det hensigtsmæssigt at splitte aftaleparterne op i ledere og medarbejdere", sagde Erik Lorenzen.
Han mener, afgørelsen på ungdomsskoleledernes sag kan få principiel betydning.
"Så selv om vi altså bliver nødt til at vente på at få flere medlemmer, kan vores sag alligevel blive afgjort i mellemtiden", sagde Erik Lorenzen.
Skolelederforeningen anmodede sidste år om at få forhandlingsret, men løndirektør Peter Bramsnæs fra KL har flere gange over for Folkeskolen understreget, at KL nødig vil forhandle med en lille snæver specialgruppe. Derfor har KL ikke lovet Skolelederforeningen forhandlingsret. Skoleledernes løn- og arbejdsvilkår forhandles i dag af Danmarks Lærerforening/Lærernes Centralorganisation - det gælder for såvel de skoleledere, der er medlemmer af Lederforeningen i Danmarks Lærerforening, og dem, der er medlemmer af Danmarks Skolelederforening.
Medlemstallet i Danmarks Skolelederforening står i stampe
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.