Medlemmer med mening

DLF's medlemmer svarer flittigt på de mange spørgsmål, som de bliver stillet af analysebureauet Bysted Kommunikation til medlemsundersøgelsen, som blev sat i gang efter det dobbelte nej til overenskomsten i foråret. Af de 2.750 repræsentativt udvalgte fra alle medlemstyper har 1.852 nået at aflevere inden fristens udløb. Det er en meget flot svarprocent, siger projektleder Thomas Hertz.