Af Susanne Gjessing og Mogens Wolstrup
120 sider, 148 kroner eksklusive moms
Alinea
'Blik for tv-reklamer' er anden bog udkommet i 'Medieserien'. Tidligere er udkommet 'Blik for tv'. Materialet består af en grundbog samt et videobånd med ti reklamespot, som er grundlag for en central del af bogens undervisningsforløb.
'Blik for tv-reklamer' handler blandt andet om afsender og modtager - forskellige reklametyper - brugsværdi, image og effekt - placering i forhold til tv-programmet - logo og slogans - sponsorering - udtryksformer og virkemidler. Bogen indeholder også et 'Værktøjskapitel' med redskaber til analyse af levende billeder. Endelig giver bogen forslag til analyse af aktuelle reklamer.
Materialet lægger op til forskellige arbejdsformer, hvor der veksles mellem teori og praksis, analyse og produktion.
'Blik for tv-reklamer' er et særdeles godt undervisningsmateriale, der giver gode muligheder for differentiering i undervisningen. Materialet kan bruges i skolens ældste klasser.
Poul Erik Lind Larsen
Medier
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.