Med Darwin på stilladsarbejde - Evolution i og af undervisningen

For 142 år siden udgav Darwin sin epokegørende bog om arternes oprindelse. Siden er det gået stærkt tilbage med den fundamentalistiske religiøsitets magt over sindene. En sidste krampetrækning var, da reaktionære kristne kredse i Kansas, USA, i 1999 fik evolutionslæren fjernet fra skolernes læseplaner.

Det er dog først på det seneste, at evolutionsteorien er blevet en obligatorisk del af undervisningen. Dels fordi biologi tidligere havde fokus på andre, i evolutionssammenhæng i øvrigt relevante, aspekter som tilpasning og økologi, dels fordi biologi var (er?) prestigefattigt og lavt prioriteret og i skolesammenhæng - i modsætning til virkeligheden - førte (fører?) en skyggetilværelse.

De to forfattere, som er forskere ved Danmarks Pædagogiske Universitet, har støttet og fulgt undervisningen i emnet i natur/teknik på 5. og 6. klassetrin. Projektet har de med et blink i øjet kaldt SMIL, idet man særligt ville undersøge Spørgsmåls og Mediers rolle, (elevmed)Indflydelsens betydning og Læring og undervisningsdifferentiering.

Der er ideer og inspiration og især stof til eftertanke. I klasserne er brugt mellem 24 og 55 lektioner over to til fire måneder, heri ikke medregnet de dansktimer, som er brugt til faglig læsning. Til gengæld er der i de lange forløb inddraget stof, der ud fra en helhedsbetragtning kunne støtte og udvide emnet. Alligevel er det en stor del af den knapt udmålte tid, der blev brugt på dette ene - om end essentielle - tema.

Det uddrages blandt andet, at det er vigtigt, at også eleverne lærer at skelne mellem en aktivitet i sig selv og læringsmålet. Hvor nogle måske lidt ureflekteret antager, at man lærer, blot man gør noget, er det vigtigt at være bevidst om målet. 'Og hvad kan vi så lære af det?' Spørgsmål, lærernes og elevernes, er vigtige, og der skal arbejdes med dem, så de bliver fagligt relevante og målrettede, og de må gerne også være eksemplariske. En udmærket proces som forberedelse til en egentlig problemformulering, som ellers senere vil kunne blive en harsk udfordring ved projektopgaven.

I forbindelse med en kortfattet diskussion af konstruktivisme i forbindelse med begrebslæring foreslås det at kalde læringsprocessen rekonstruktivisme, fordi det antages, at børn lærer ved at nytænke deres forforståelse.

Der gøres en del ud af undervisningsdifferentieringen, idet 'erfaringerne fra SMIL-projektet tydeligt viser, at der er flere vej til ét mål' (det har nu også andres erfaringer vist, men det bliver det selvfølgelig ikke mindre rigtigt af). Her opstilles ti punkter, differentieringskategorier kaldet, som læreren i sine didaktiske/metodiske overvejelser kan støtte sig til - det kaldes også et stillads, så nu skal vi altså også være stilladsarbejdere. Men det kan faktisk være til glæde og gavn, og her er der således også inspiration at hente til andre og bredere undervisningssammenhænge end lige evolutionslæren.