Matematikvanskeligheder er ikke nødvendigvis en dysfunktion i eleven, følelsen af at være i vanskeligheder kommer kun, fordi de voksne stiller opgaver, der ikke passer til eleven.
Eleverne kommer i matematikvanskeligheder, fordi skolen ikke sikrer dem gode, robuste begreber og strategier, gennem en grundig strategioplæring.
Der er behov for, at lærerne sætter mål for deres undervisning, både når det gælder årsplan, de enkelte emner og de enkelte elever.
Undervisningen skal tage udgangspunkt i børnene - ikke i bøgerne.
Sådan lyder hovedbudskaberne i Erik Hedegaards diplomafhandling fra Professionshøjskolen Via.
Pludselig problemer i matematik
Hans går i 4.klasse og har nu pludselig problemer i matematik. Det har han ikke haft før, og det er en nærliggende tanke, at det hænger sammen med det skifte i bogsystem, der sker her, kombineret med et lærerskifte, skriver Erik Hedegaard. "Fra 3. klasses engangsbog, bliver eleverne i 4. klasse stillet over for en grundbog med masser af tekst og opgavebesvarelser, der skal skrives ind i et hæfte. De mødes af en lærer, der er vant til at tale til 6.-klasses elever, og som derfor måske ikke er helt opmærksom på, hvor svært dette kan være for en ny elev på mellemtrinnet. Måske er det undervisningen, der ikke passer til Hans?"
Som matematik- og specialundervisningslærer har Erik Hedegaard ofte mødt elever, der havde vanskeligheder med matematik, uden at han umiddelbart har kunnet konstatere mangler i deres læringspotentiale, fortæller han.
"Jeg har især ofte oplevet børn med læsevanskeligher, der havde svært ved at foretage selv de mest simple beregninger i hovedet, og jeg har overvejet, om det skyldtes en særlig brist hos disse elever som for eksempel dårlig arbejdshukommelse, eller om det snarere skyldtes mangelfuld undervisning,"skriver Hedegaard i sin afhandling.
"Hvorfor kommer nogle elever i matematikvanskeligheder, og hvordan kan vi støtte disse elever i den almindelige matematikundervisning, gennem øget fokus på mål, undervisning og evaluering? Hvordan kan jeg som matematikvejleder støtte denne proces, spørger Erik Hedegaard i sin problemformulering.
Erfaringens autoritet forhindrer lærernes læring
"Professionsidentiteten og erfaringens autoritet, forhindrer lærerne i at tage ved lære af forskning og Fælles Mål, skriver han i en delkonklusion.
Men det kan matematikvejlederen heldigvis gøre noget ved:
- Lærerne skal opleve behov for vejledning, og vejlednings-samtalerne må derfor tage udgangspunkt i noget konkret matematik-didaktisk.
- For at højne undervisningsdifferentieringen kan matematikvejlederen i lærernes årgangsteam sætte fokus på anvendelsen af årsplaner, mål, undervisning og evaluering.
- Vejlederen kan arbejde med relationer, koncepter, ikke-viden og viden.
Undgå eksklusion
En stor del af Erik Hedegaards diplomprojekt handler om at finde ud af, hvordan man undgår vi eksklusion. "Hvordan undgår vi, at ellers velfungerende elever, havner i matematikvanskeligheder og får brug for specialundervisning, spørger han.
Selv om Erik Hedegaard er gået i dybden med det snævre område matematikvanskeligheder, kan han ved afslutningen af sit projekt se, at det åbner perspektiver, der rækker langt ud over denne snævre definition.
Også for elever med særlige forudsætninger og tosprogede
"Elever i matematikvanskeligheder har altid stået mit hjerte nært, og det har været fantastisk at få lov at fordybe sig i dette område, men på en måde der alligevel i høj grad også handler om, hvad der helt generelt er god, gedigen matematikundervisning, " skriver Erik Hedegaard. Undervejs har det nemlig igen og igen slået ham, at den undervisning, han her har beskrevet, vil tilgodese alle elever - ikke kun elever i vanskeligheder.
"Elever med særlige forudsætninger, vil i høj grad få noget ud af en undervisning, hvor der også bliver sat mål og stillet opgaver på deres niveau. Det synes indlysende, at de tosprogede vil lukrere på et øget fokus på sprog, men også det at tage udgangspunkt i elevernes hverdag og at sætte mål på flere niveauer vil bære frugt for dem.
Rusk op i fagsynet
De samlede konklusionerne koger Erik Hedegaard ned til seks punkter:
- Øget fokus på sprog, strategier og repræsentationer især i indskolingen.
- Fokus på målsætning for den enkelte elev eller grupper af elever, og overvejelser om hvilke mål vi sætter for de svageste. Hvad er det, der for dem er "need to know"?
- En undervisning, der tager udgangspunkt i børnene, ikke i bøgerne, og hvor der også arbejdes med åbne opgaver, hvor eleverne selv kan byde ind med noget.
- En evaluering der ikke bare dokumenterer et standpunkt, men som også peger fremad og siger noget om hvilke nye mål vi kan sætte.
- Matematikvejlederen må igangsætte en udvikling på skolen, hvor der bliver rusket op i lærernes fagsyn, og hvor samarbejde bliver naturligt - også i matematik, hvor lærerne samarbejder om årsplaner, mål, undervisning og evaluering.
- At lærerne får lyst til at efterspørge vejledning, gennem vejledningsmøder med et konkret indhold.
Hele projektet kan ses til højre under EKSTRA: "Mål og matematikvanskeligheder"
Matematiklærere skal have rusket op i deres fagsyn
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.