Matematiktak
Af Jesper Folkmar og Lise Vikkelsø
40 sider, 37,50 kroner
Lommeregneren 1, 1.-2. klassetrin
Matematik 2000
Af Bent Dyrby og Kim Foss Hansen
36 sider, 37,50 kroner
Alinea
To hæfter fra samme forlag til to forskellige bogsystemer, men omhandlende det samme emne: Lommeregneren. Og prisen er den samme. Så må man vælge, hvis man overhovedet skal have et specielt hæfte omhandlende lommeregneren, eller måske købe dem begge til inspiration og anvendelse i de første klasser.
'Lommeregner for 1. klasse' indeholder otte afsnit med øvelser, der ofte er kædet sammen med brug af andre materialer, især terninger af forskellig slags og centicubes.
De forskellige afsnit indeholder spil, tegne- og byggeaktiviteter og træningsopgaver, alt sammen relateret til brug af lommeregneren og med det formål at støtte elevernes udvikling af regnefærdigheder og medvirke til at gøre eleverne til gode og bevidste brugere af lommeregneren.
'Lommeregneren 1' er til 1. og 2. klasse og har til formål at give eleverne nogle oplevelser, der ligger ud over dens brug som avanceret lommeregner.
'Lommeregneren' ønskes brugt som et hjælpemiddel til at give eleverne mulighed for at opnå en øget talforståelse og indeholder mange øvelser, der giver mulighed derfor.
De to hæfter supplerer i virkeligheden hinanden på udmærket vis, idet aktivitetsforslagene er meget forskellige. Man kan få gode ideer til et kvalificeret arbejde med lommeregneren.
Lars Engraf
Matematik
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.