Folkeskolens afgangsprøver i matematik
80 sider, pris 175 kroner
Forlaget Matematik
telefon 8659 6022
Med den sædvanlige hurtighed får man her i begyndelsen af januar tilsendt forlaget Matematiks udgivelse af afgangsprøver i matematik for det år, der netop er gået.
I dette hæfte får du alle afgangsprøver fra maj-juni og december prøveterminerne og fra både Danmark og Grønland. Med prøverne følger point- og omsætningstabeller samt facitlister.
Materialet er forsøgt lavet kopivenligt for eksempel ved at fjerne farvefelter, og ved at teksten er ændret således, at spørgsmål refererer til den sort-hvide kopi og ikke et rødt felt eller en blå graf. Her er dog en smutter på side 22 i årets udgave, hvor der henvises til en brun bue. Ligeledes kan nogle af graftyperne være vanskelige at aflæse, når de først har været gennem kopimaskinen. Men generelt er der lavet en meget kopivenlig udgave af prøverne. Facitlisterne er indrettet således, at de kan bruges af læreren selv, men også over for eleven i gennemgangen af opgaverne med den enkelte elev.
Et særdeles rart hæfte at have i planlægningen af de situationer hvor man bruger prøver i den daglige undervisning. Sådant et hæfte burde findes på enhver skole med afgangsklasser. I øvrigt kan man bestille det i abonnement, så man får det ind ad døren hvert år i begyndelsen af januar.
Lars Engraf
Matematik
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.