Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Matematik

Matematikkens dag

Lars Zeuthen Engraf
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

For mellemtrinnet

Af Grethe Ebbesen og Karsten Enggaard

Kopimappe

65 sider, 493,75 kroner

Matematik, telefon 8659 6022

I år er det matematikkens år, og mon ikke der planlægges mange forskellige matematikaktiviteter rundt omkring. Dette kopihæfte giver nogle gode muligheder for på en dag at lave matematikaktiviteter, der er anderledes end det sædvanlige.

Og det er netop ideen med materialet, at skabe interesse for at arbejde med matematik på en forskellig og måske anderledes måde.

Gennem arbejdet med materialet vil eleverne stifte bekendtskab med en alsidig række af problemstillinger, som kan give anledning til yderligere fordybelse efter en matematikdag.

Indholdet er bygget op omkring nogle aktiviteter, der er afpasset til mellemtrinnet. Billard eller magiske kvadrater. Byg en terning og en bold, matematisk orienteringsløb, forskellige spil og lommeregnerstafet.

En komplet samling af opgaveforslag til en hel dags matematik med vejledning til læreren i arbejdet med alle aktiviteter, kopiforlæg til alle opgaver, en facitliste og en tidsplan over, hvordan en matematikdag kan være. Materialet er også velegnet til at vælge ud af og bearbejde i klassen. Dette hæfte indeholder mange relevante oplæg og opgaver, der lægger op til samarbejde og diskussion dels i grupperne på dagen, dels i klassen efter afholdelse af en matematikdag.

Et spændende materiale, som sikkert ligesom et tilsvarende for ældre elever kan få alle elever i en klasse til at løbe for at nå at få lavet så mange matematikopgaver som muligt.

Her er eksempler på anderledes måder at organisere undervisningen på, der kan virke særdeles tiltalende og medvirke til, at matematik også har noget rent fagligt og inspirerende at byde på, når man i skoleårets løb har emnedage, skemafri dag, eller hvad man nu kalder det.

En sådan kopimappe bør findes på enhver skole. Brug den og bliv inspireret af mulighederne.

Lars Engraf

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Matematik

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS