Der bliver tilsyneladende ikke nogen fagkonsulent på området integration af tosprogede i skolen, fransk, latin, hjemkundskab, historie, samfundsfag, håndarbejde eller informatik/edb efter sommerferien. Flemming Holt har været konsulent på it-området i syv år, og så udløber en fagkonsulentstilling. Andre har været ansat på et års prøvetid og skulle så have besked inden 1. april, om de var genbeskikket.
Fremmedsprog er et af regeringens store fokuspunkter i en justering af folkeskoleloven, men her er der skåret kraftigt ned. Tyskkonsulent Steen W. Pedersen fortsætter som nu med to dages-ansættelse, men fransk- og latinkonsulenten er ikke blevet genbeskikket, og engelskkonsulent Anne-Marie Schæffer har fået at vide, at hun beholder sine tre dage om ugen i det kommende skoleår, men så vil blive sat ned til to dage:
"Det er et stort tab for sprogene samlet set, og der bliver meget at lave, ikke mindst engelsk nu skal ned i 3. klasse. Det vil betyde, at der skal bruges væsentligt flere engelsk-lærere og dermed sikkert mange uden linjefag", siger Anne-Marie Schäffer.
Fagkonsulent i matematik Karsten Enggaard er blevet genbeskikket, men hans arbejdstid som konsulent bliver beskåret fra fire til tre dage:
"Jeg har skrevet et brev til direktør for grundskolområdet Kim Mørch Jacobsen og bedt om at få at vide, hvordan jeg fremover skal prioritere mine arbejdsopgaver. Jeg får mange opringninger og mails fra lærere og skoleledere, der har spørgsmål - skal jeg lade være med at tage telefonen eller besvare mine mails?", spørger han.
Massiv nedskæring i fagkonsulent-ordningen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.