Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Masser af varme job i kulden

Verdens største ø søger lærere, der kan dansk eller grønlandsk.

Jan Kaare
Start debatten
30. maj 2011, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Der er langt imellem de ledige lærerjob i Danmark det kommende skoleår, men 3.000 kilometer i nordvestlig retning er der stimer af ledige stillinger til indehavere af en eksamen fra en dansk læreruddannelse. »Der er blevet besat en del stillinger de sidste måneder, men der er stadig mange ubesatte næsten uanset, hvor man vender sig«, siger Sivso Dorph, formand for IMAK, Lærernes Fagforening i Grønland.

Folkeskolen nr. 14 2011

»Der foreligger ingen aktuel opgørelse, men umiddelbart vil jeg tro, at der er flere hundrede ledige stillinger. I Nuuk er behovet dækket, men i andre byer og i yderdistrikter og i bygder er der fortsat lærermangel«. Når der ikke mangler lærere i Nuuk, hænger det sammen med, at det er her øens læreruddannelse holder til Ilinniarfissuaq, som den hedder, er et institut under Grønlands Universitet. Det er den ældste videregående uddannelse i Grønland, men den kan ikke dække behovet for pædagogiske medarbejdere i folkeskolen.

Det en stor fordel at magte en af de tre varianter af det grønlandske sprog, hvis man skal arbejde som lærer, men hver syvende ansatte i folkeskolen taler ikke grønlandsk, og der er plads til flere, siger Sivso Dorph. »Antallet af ikke-grønlandsktalende lærere er faldet meget i de senere år, men det betyder ikke, at sproget er blevet en barriere for at blive ansat. Kommunerne søger også lærere, der kommunikere på dansk«. Et lærerjob i Grønland er flere ting, fordi arbejdsbetingelser og boforhold varierer meget. Der er lokalområder, hvor det første skib ankommer i juni, og det sidste afsejler i august, og hvor kun få taler dansk.

Til gengæld minder Nuuk skolemæssigt om en dansk provinsby med mange dansksprogede kolleger på skolerne. Generelt har lærere stor undervisningsmæssig frihed med gode muligheder for at bruge personlige og faglige kvalifikationer.

Nyansatte får betalt rejsen frem og tilbage samt transport af bohave. Forudsætningen for at få billetten til Danmark betalt er, at man er ansat i tre år. Der hører tit en tjenestebolig til en lærerstilling. Er det ikke tilfældet, er kommunen som regel behjælpelig med at finde en lejlighed eller et hus. Der er tæt på 1300 lærerjob i Grønland. Langt de fleste på skoler i Vestgrønland.

Det er øens fire kommuner, der ansætter lærere, men IMAK informerer gerne om beskæftigelsesmuligheder og om arbejds- og overenskomstforhold.

Kommunerne - www.kanukoka.gl

Lærernes Fagforening i Grønland - www.imak.gl

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Masser af varme job i kulden

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS