Foreningen Dansk Fagpresse har analyseret, hvordan konkurrencen mellem distributørerne har påvirket priserne. Konklusionen er, at konkurrencen stort set ikke har betydet noget. Samlet kommer det til at koste Dansk Fagpresses medlemmer 340 millioner om året i ektra portoudgifter.
For Folkeskolen alene bliver portoen 4,5 millioner dyrere allerede i år. Det har konsekvenser. Der er allerede skåret 3,5 millioner kroner i bladets budget. Det er blandt andet sket ved, at bladet er blevet tyndere. Dels fordi der er færre artikler, dels fordi man nu bruger tyndere papir end tidligere. Der bliver også købt væsentligt færre freelanceartikler, og der er færre illustrationer i bladet. Andre konsekvenser er, at et abonnement på Folkeskolen er blevet dyrere og at mange af dem, der tidligere fik frieksemplarer, nu må betale.
Alligevel viser de seneste tal fra IndexDanmark/Gallup at Folkeskolen nu har flere læsere end nogensinde før. 206.000 mennesker læser hver uge i bladet. Det højeste læsertal var tidligere 204.000.
Læserne vil dog fremover få bladet en dag senere end tidligere. Efter at fagblade ikke længere udsendes med den særlige støttede porto, går der nemlig længere tid fra bladet bliver afleveret hos postvæsenet, til det ligger ude hos medlemmerne. Derfor udkommer Folkeskolen nu fredag i stedet for torsdag.
I øjeblikket er Folkeskolen i gang med en læserundersøgelse, der blandt andet kigger på brugen af Folkeskolens nye medie, folkeskolen.dk. Hovedstyrelsen i DLF vil i den nærmeste fremtid tage stilling til bladets økonomi efter portoforhøjelserne.
Markant dyrere at sende Folkeskolen ud
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.