Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Maries svære hemmelighed

Klik for at skrive manchettekst.

Solveig Andersen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:21

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Marie bor alene med sin mor, og de to har det godt, synes Marie. De har ingen kontakt til Maries far eller til moderens familie. Da moderen møder en ny mand, Allan, flytter han ind, og tilværelsen forandres. Allan er til fest og drikkeri, og også moderen begynder at drikke for meget. Hun bliver gravid, Marie får en lillesøster, som moderen ikke magter at passe. Allan flytter igen og efterlader en fordrukken, deprimeret mor, et spædbarn og et alt for stort ansvar til Marie. Det sværeste af alt er måske den ensomhed, hun oplever, fordi hun dækker over problemerne med et net af løgne og ikke kan bære at fortælle sandheden til nogen. Heldigvis kommer der hjælp til Marie til slut.

Historien giver en god beskrivelse af den ensomhed, et barn med problemer i familien oplever.

Venindeskaberne glider ud, hun magter ikke at passe sin håndboldtræning, som hun ellers holder meget af, og hun passer ikke sin skole helt så godt som før. Samtidig svigter de voksne hende - håndboldtræneren, lærerne og venindens mor, der alle bekymrer sig om hende og stiller spørgsmål. De lader sig hurtigt stille tilfreds med hendes undvigende svar, måske fordi det er mest bekvemt, eller måske fordi de ikke vil blande sig i andre voksnes liv.

Historien ses fra Maries synsvinkel og fortæller nøgternt om de problemer, der opstår for et barn i kølvandet på et misbrug. Samtidig er den faktisk en rystende historie om, at alle svigter barnet, når det gælder. Historien ryster desværre bare ikke så meget, fordi den er for langtrukken - en opstramning ville have klædt den.

Sproget er letlæst, og bogen kan derfor anvendes som selvlæsning for de 10-13-årige og som emnelæsning om misbrug/alkohol.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Maries svære hemmelighed

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS