Mange lærere griber til egen lomme

Eleverne skal lære om opdrift og fremdrift i fysiktimen og skal ud fra nogle grundprincipper bygge deres bud på en flyvemaskine. Men skolen har ikke det gode tykke pap, som skal bruges til vingerne, og der er ikke flere af de lange elastikker til propeller. Klassen er på cykeltur for at måle højden på de lokale bygninger ved hjælp af trigonometri. Bagefter vil lærerne gerne belønne elevernes matematiske ihærdighed ved iskiosken. Fire ud af ti lærere vælger i sådanne tilfælde at bruge deres egne penge til at betale for materialer og andre ekstraudgifter. Det viser Folkeskolens rundspørge, som 458 lærere har svaret på. Der er ikke tale om mange penge. Tre ud af fire lærere siger, at de bruger mellem nul og 500 kroner hvert år, 14 procent bruger mellem 501 og 1.000 kroner, mens 10 procent af lærerne mener, at de betaler over 1.000 kroner på et år.

Facebook-debat: Vi køber også undervisningsmaterialer for egne penge

Betaler, fordi de har lyst

Lærerne har også haft mulighed for at angive, hvad de betaler af egen lomme. Her skriver de fleste, at pengene som oftest går til »småting og materialer«, »præmier« og »hygge og samvær«. »Det kan være småting, som ikke findes i faglokalerne, for eksempel en citron til madkundskab, særligt papir eller klisterbånd, der skal kunne noget andet end det klisterbånd, man kan hente på kontoret«, skriver en lærer eksempelvis i kommentarfeltet i undersøgelsen. En anden giver udtryk for at bruge penge på »spil til sjov og læring, som jeg ønsker at viderebringe til mine nye klasser, og særlige materialer, skolen ikke kan skaffe, men som jeg ikke ønsker at gå på kompromis med«.

Mad og idrætstøj: Lærere tager over, hvor forældre glemmer

Lærer: Det er mit valg

Kristina Terpling er folkeskolelærer i Aalborg og samtidig meningsdanner på hjemmesiden skolenindefra.dk. Hun er en af dem, der fra tid til anden selv køber materialer og andre fornødenheder. »Men det har aldrig været, fordi nogen har sagt, at jeg skulle gøre det, og var jeg kommet med en kvittering for mine indkøb, så var de blevet refunderet«, siger hun.

Oplever du mange lærere, der selv køber ind for egen regning?

»Ja, jeg tror, at der er mange, som gør det samme. Men jeg tror også, det er, fordi de har lyst til at give lidt ekstra. Jeg ser det ikke som et problem, der, hvor jeg er. Hvis pengekassen var helt tom, ville det ikke være sådan, at lærerne ville vende lommerne og sige: 'Så skaffer jeg alle matematikbøgerne'«.