Mandlig lærer: 
 »Jeg smyger mig ud af favntaget«

Et kram fra en elev er da dejligt, mener Niels Christian Sauer, der i samme åndedræt pointerer, at når det sker, så er han nødt til blidt at skubbe eleven fra sig.

»Jeg smyger mig ud af favntaget«, forklarer Niels Christian Sauer, der er lærer på Kalbyrisskolen og hovedstyrelsesmedlem i DLF.

Han udtalte sig i februar til Berlingske om, hvorfor man som lærer ikke skal kramme, men hellere give et håndtryk, og han blev dernæst løbet over ende på Facebook med kommentarer.

Det er ikke, fordi han har oplevet noget ubehageligt i forbindelse med et elevkram. Det er, fordi han ikke vil risikere, at det sker. Fordi han mener, at risikoen er stor, og fordi kram er med til at gøre læreren mindre professionel.

»Vi er lærer og elev. Vi er ikke kammerater. Vi har nogle bestemte roller, som børnene har brug for, og det gælder som lærer om at holde på sin værdighed og ikke blive intim og privat over for eleverne. Vi risikerer massive uroproblematikker og klasseledelsesproblemer, hvis vi løsner på det«, mener han.

»Mange børn kan godt lide tæt kontakt til læreren, og de kan mærke, at læreren bliver glad, men det betyder også, at nogle børn spiller på det. Kram er dejligt, når alt ånder fred og ingen fare, men vi kan se, at hvert år er der lærere - og næsten altid mænd - der får ørerne i maskinen og bliver beskyldt for at have været for tæt på en elev. Derfor er alle nødt til at være bevidste om, hvad krammeri betyder. Jeg mener også, at flere kvindelige lærere burde tænke sig mere om«.

Niels Christian Sauer understreger, at det selvfølgelig ikke betyder, at man som lærer skal undlade at trøste et barn, der er ked af det eller er faldet i skolegården.

»Selvfølgelig skal vi som lærere gå hen og løfte barnet op og trøste. Det handler jo ikke om at skubbe barnet væk. Men der er en grund til, at DLF på kurser opfordrer lærere til at undgå berøring - positiv som negativ«.

Niels Christian Sauer henviser til det gamle »Berøringscirkulæret«. Det blev i 1929 udsendt af Undervisningsministeriet til alle skolekommissioner. Det indgik i regelsamlingerne på folkeskoleområdet frem til 1987, hvor ministeriet ifølge konsulent i DLF Steen Dam gav udtryk for, at den snart 60 år gamle cirkulæreskrivelse havde »udtømt sine tilsigtede retsvirkninger«, og at ministeriet derfor anså den for bortfaldet.

»Frygten for, hvad der overgår enkelte af vore kolleger, må ikke bombe os tilbage til 'Berøringscirkulærets' forestillinger om læreren, som underviser med hænderne på ryggen«, skrev Steen Dam i en artikel i Folkeskolen i 2003.

2003: Når læreren er på anklagebænken

»Men det må gerne give anledning til kritisk selviagttagelse, refleksion og kollegial supervision. Det er god, professionel læreradfærd at være opmærksom på, om man overtræder elevens grænser. Lad være med at slå det hen i pjat, hvis en elev giver udtryk for, at du kommer for tæt på. Og er du i tvivl, så spørg. Undertiden kommer man som lærer tæt på, når eleven skal hjælpes med udførelsen af en opgave, og der er intet forkert i at spørge: 'Er det i orden, at jeg ...', 'Generer det dig, at ...'. Det giver eleven mulighed for at sige fra i tryghed - og det markerer, at læreren er opmærksom på og respekterer elevens grænser«.

Få sager i DLF

Steen Dam fortæller, at DLF oplever et sted mellem ti og 15 sager om året, hvis man tager alle sager om magtanvendelse med.

»Antalsmæssigt er det et lille problem, men for den, det går ud over, er det meget voldsomt. Nogle kommer aldrig over det. De lærere bliver ofte så bange for at have med børn at gøre, at de må opgive det. Og vi ser berøringsangst på de skoler, der har lærere, der har været igennem vridemaskinen«, siger Steen Dam.

Der er regler for, at lærere ikke må bruge legemlig straf. Men hvis en lærer for eksempel skal skille to elever ad i en slåskamp, så må den fysiske magtanvendelse være »rimelig efter situationen«. Det er blandt andet i sådanne sager, at en lærer risikerer at blive politianmeldt af forældre bagefter.

Steen Dam fortæller, at DLF jævnligt oplever politianmeldelse, fordi en lærer har taget en elev i armen. Meget ofte bliver sagen ikke til mere, fordi politiet skønner, at den er grundløs.

»Jeg tog engang over til en retssag, som undrede mig. En lærer var sigtet for at have overskredet nogle elevers grænse, da han ville vise et greb på et keyboard i musiktimen. Han havde stillet sig bag en pige og vist med egne hænder, hvordan hun skulle spille. Flere elever blev ført som vidner i sagen, og alle sagde, at læreren aldrig havde rørt dem. Men de syntes, at han stod for tæt på dem, når han for eksempel rettede dem i matematik. Derfor: Hvis du er i tvivl, så spørg eleven, om det er okay«, siger Steen Dam.

Han fortæller, at DLF aldrig får henvendelser fra skoler om retningslinjer for berøring af elever. Det gør Skolelederforeningen heller aldrig. I det hele taget er emnet ikke et, man taler om på skolerne. Alligevel ligger frygten for en anklage om at være klam eller have overskredet en elevs grænse hos nogle lærere.

Heller ikke på Niels Christian Sauers skole bliver emnet diskuteret.