Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Man kan ikke se alt

Lærer Else Rugholm havde ikke indtryk af, at der var noget galt i Rikkes liv. Hun har underrettet i andre tilfælde, men her så hun intet alarmerende

Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
15. juni 2007, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

En kvik, velbegavet, udadvendt og kreativ pige. Sådan husker lærer Else Rugholm sin elev gennem seks år, Rikke. Hun ændrede sig lidt i 7. klasse, men ikke i en grad, der foruroligede Else Rugholm.

Undervisere nr. 6 2007

»Jeg husker, at hendes forældre gik fra hinanden i 7. klasse. Vi var på lejrskole, og der fortalte Rikke mig det. Det var hun selvfølgelig ked af og berørt af, men ellers oplevede jeg hende som en glad og velfungerende pige«, fortæller Else Rugholm.

Derfor er hun også overrasket over at få at vide, at Rikke har oplevet tiden efter forældrenes skilsmisse som meget hård med en far, der tyranniserede og indimellem slog hende.

»Jeg har ikke haft en anelse om, at hun blev slået. Tværtimod virkede han meget kærlig over for Rikke, men også over for moren, da hun var inde i billedet. Hun ændrede sig noget efter 7. klasse, men det gør teenagepiger jo, og det var ikke noget, der har slået mig som alarmerende«.

Else Rugholm giver Rikke ret i, at der var andre i hendes klasse, som havde svære sociale problemer. Og hun har også på andre tidspunkter haft sager, hvor hun er endt med at underrette de sociale myndigheder.

I ét tilfælde bar barnet præg af at få tæv. Hun måtte ikke deltage i gymnastik, og da Else Rugholm tjekkede hende, havde hun blå mærker. Else Rugholm konfronterede forældrene, som nægtede, men efterfølgende erkendte. Else Rugholm foretog en underretning via skolelæge og skolepsykolog.

I et andet tilfælde meddelte hun forældrene, at hun underrettede, fordi barnets trivsel var truet.

»Pigen indlærte ikke, var håndsky og virkede utryg og utilpasset, så det var nemt at få øje på. Faren tævede både moren og barnet, så hun blev flyttet hjemmefra«.

Else Rugholm synes, når hun tænker tilbage, at lærere generelt måske har været lidt for tilbageholdende i forhold til at konfrontere forældre, men hun oplever, at hendes yngre kolleger er langt mindre tilbageholdende. Selv har hun ikke tænkt, at der er tilfælde, hvor hun burde have indberettet.

»De gange, hvor jeg har oplevet noget, har jeg forsøgt at tage affære. Men selvfølgelig kan der altid være elever, som man ikke opdager har det skidt«. |

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Man kan ikke se alt

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS