Videoen, der er en del af en længere serie i tysk tv, er en absolut komisk sag. Moderen opfører sig præcis så åndssvagt, som teenagere til alle tider synes om deres egen mor. Hun er finket, klodset, selvforherligende og meget menneskelig.
Der er beskrevet nøjagtige fremgangsmåder for, hvordan videoen kan for- og efterbehandles i klassen, sådan at eleverne får et sprogligt udbytte af arbejdet. I lærervejledningen findes manuskriptet aftrykt som kopisider, og der er udarbejdet danske resumeer til opsamling af hver af de tre dele af filmen.
Elevhæftet foreligger i en rigt illustreret udgave på glittet papir og i farver. Det indeholder mange forskelligartede opgaver, der spænder fra simple indholdsspørgsmål til talrige procesorienterede indgangsvinkler til film og tekster.
Hvorvidt en given klasse vil more sig hjerteligt over personer og handling, det er vanskeligt at spå om.
Muligheden for et godt forløb med materialet er til stede, idet der foreligger en grundig bearbejdelse af den tyske film, og det burde være muligt at finde egnede opgaver til alle elever. Den lækre udformning af bogen må friste de fleste. Materialet må være oplagt til anskaffelse for større skoler og til pædagogiske centraler.
Mama ist unmöglich
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.