Malmø skal finde skolepladser til 2.700 flygtningebørn

De næste tre år skal Malmøs grundskoler skabe plads til 8.400 nye elever. Det er 2.700 flere end forventet. De ekstra børn skyldes tilstrømningen af asylansøgere med børn. Det skriver Berlingske. Ifølge en rapport fra Malmøs skoleforvaltning betyder det, at der må sidde halvandet barn på hver stol i Malmøs grundskoler i 2019, hvis ikke kommunen eller staten tilfører skolerne knap en halv milliard kroner. For de ekstra børn vil kræve syv nye skoler.

b.dk: Asylkrise: Så mange ekstra elever får Malmøs skoler