Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Madkundskabslærer vinder pris for sin formidling

Sussie Holmtoft, som er mangeårig madkundskabslærer og udviklingskonsulent for 4H Bornholm, har vundet prisen Årets Fællesskaber ved Generation Food Award 2022.

Sussie Holmtoft modtog i går aftes prisen Årets Fællesskaber

Foto: Pressefoto
Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
4. oktober 2022, kl. 10:30
Start debatten

Lærer Sussie Holmtoft blev i går aftes hædret på Rådhuspladsen i København som en ildsjæl i forhold til at bruge maden og måltidet til at skabe stærke fællesskaber blandt børn og unge.

Hun modtog nemlig prisen Årets Fællesskaber ved Arlas årlige prisuddeling i Generation Food Award.

Sanne Vinther, som er direktør i Arla Fonden og formand for den jury, som beslutter, hvem der skal vinde prisen for ’Årets Fællesskaber’ sagde om Sussie Holmtoft:

“Gennem maden og måltidet skaber Sussie fællesskaber blandt børn og unge og store dele af Bornholms befolkning. Hun er en ildsjæl, som fortjener stor tak for sit engagement i børns trivsel og forhold til mad. Der kan ikke komme nok af hendes slags”.

Sussie Holmtoft er madkundskabslærer og arbejder også som udviklingskonsulent i 4H Bornholm og Det Levende Køkkens madskoler, som er en del af Bornholms Landbrug og Fødevarer.

”Da jeg først oplevede den glæde og udvikling, der sker hos børn og unge, når de tager del i madfællesskaber, blev jeg som et godstog af gode idéer. For mig at se er der ikke noget mere meningsfuldt end at se børn blomstre i den kreative proces, som mad jo er. Og så kan fællesskabet samtidig bidrage til at øge de unges selvværd. Det er derfor, jeg gør det,” siger Sussie Holmtoft.

Vil skabe øverum for eleverne

Sussie Holmtoft vil gerne uddanne børn, unge og familier i at spise sundt og godt, og rejsen starter gennem kendskab, mener hun.

”I gamle dage lærte man at snitte, skære og koge af sine forældre eller bedsteforældre, men sådan hænger hverdagen ikke længere sammen for alle børn. Min mission er derfor at give børn og unge et øverum via madskolerne og på den måde se deres madmod spire,” siger Sussie Holmtoft.

Der er i alt otte priser til Generation Food Awards

Hun har dyrket blandt andet amarant, quinoa, linser, bønner og kikærter med stor succes sammen med børnene i forsøgsmarken.

"Derfor har vi arrangeret bønnemøder i Det Levende Køkken, hvor vi prøver de nye retter af, så folk får inspiration til at inddrage det i madlavningen derhjemme. Det er om at få ringene i vandet til at brede sig,” siger hun.

Der er i alt otte priser til Generation Food Award 2022. Og formålet er at hylde de lokale ildsjæle, der gør en særlig indsats for at inspirere børn og unge til sunde og bæredygtige madvaner.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Madkundskabslærer vinder pris for sin formidling

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS