Ifølge avisen B.T. har broderen i et år været projektansat til at håndtere et nyt skolemadsprojekt for alle skolebørn i kommunen, som Ritt Bjerregaard præsenterer på et pressemøde i morgen tirsdag.
"Der er overhovedet ingen tvivl om, at hun er inhabil til at ansætte sin egen bror. Det er en klar overtrædelse af forvaltningsloven", siger lektor i forvaltningsret Sten Bønsing fra Aalborg Universitet til B.T.
Madhuset er 100 procent offentligt ejet og støttet.
"Jeg var ikke klar over, at det her var ulovligt da hun i sin tid ansatte ham, men det undersøger jeg nu. Direktøren holdt mig orienteret om ansættelsen, da vi skulle bruge en akut - og senere forlængede jeg jo med ham. At han aldrig har arbejdet med mad før, gør ikke så meget", siger Rasmus Kjeldahl, der er formand for madhuset, til avisen.
Kokke genbruger opskrifter
B.T. har også fundet ud af at to kendte kokke har fået støre beløb af Københavns Madhus og Københavns Kommune for at designe opskrifter på god mad til kommunens skoleelever. Men 24 af opskrifterne er taget direkte fra en kogebog, som kokkene tidligere har udgivet.
Det er kokkene Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg kendt fra TV2, der står for projektet, og cheføkonoma Susanne Jonasen fra køkkenet i De Gamles By, der laver børnemaden, siger:
"Jeg kan se, at over 20 af opskrifterne er taget direkte fra deres egen kogebog. Så kan jeg da undre mig over, hvad de egentlig har fået deres udviklingspenge for."
De to kokke har fået næsten 600.000 kr. eller 750 konsulenttimer for at udvikle opskrifter, der bagefter "tilhører Københavns Madhus og Københavns Kommune".
Rasmus Kjeldahl, der har hyret de kendte kokke, er godt tilfreds med projektet.
»Og så er det da lige meget, hvor opskrifterne kommer fra,« siger han til B.T.
Madhus ramt af skandaler
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.