Mad i 100 år

På enhver dansk skole breder der sig med jævne mellemrum en duft af mad på gangen. Det er ikke nødvendigt at være sporhund for at snuse sig frem til skolekøkkenet, hvor duften kommer fra.

1. december var det 100 år siden, de første lærere begyndte at uddanne sig til skolekøkkenlærerinder på Danmarks Lærerhøjskole.

Dengang var kravet for at blive optaget på kurset, at man allerede var lærerinde. De skulle 'have god øvelse i skolegerning, eftersom dette kursus stiller store krav på det pædagogiske område. For at kurset skal kunne give et forsvarligt grundlag for senere skolekøkkenlærerindevirksomhed, er det overhovedet nødvendigt, at vedkommende har gode forkundskaber, er i besiddelse af almindelig dannelse og så megen modenhed og pædagogisk erfaring, at den fulde forståelse af undervisning kan opnås', stod der i optagelseskriterierne til kurset.

Da faget blev introduceret i skolen, hed det kvindelig husgerning. Det var et fag kun for piger og med kvindelige undervisere. Det varede indtil 1971, før drengene også fik lov at brillere ved kødgryderne.

I 60'erne blev faget trængt af det økonomiske opsving og kvindefrigørelsen. 'Skolekøkkenundervisning blev til frikadellesløjd, et sted, man altid kunne gå ned og bage en bolle', siger lektor Jette Benn, Danmarks Lærerhøjskole.

Husgerningslærerinden blev i højere grad husmoderen, der kunne hygge lidt om børnene, skolekøkkenet blev et kreativt frirum i skoledagen. Samtidig blev timetallet beskåret, så det var vanskeligt at tage fat på de mere og mere komplicerede teoretiske sammenhænge.

De senere år er gastronomien kommet på menuen. Smagens dag er blevet indført, og skolerne beskæftiger sig i højere grad med det æstetiske felt. Der bliver fokuseret mere på at udtrykke sig, bruge sine sanser og være skabende.

Og trods fagets høje alder har det stadig en eksistensberettigelse, mener Jette Benn.kamp