Lykketoft venter

Musketer-ed mellem de statslige, de amtslige og de kommunale arbejdsgivere, krav om mere fleksibel lærerarbejdstid fra et folketingsflertal og så Finansministeriets bombastiske krav til ny arbejdstid på de skoler, der ligger inden for statens forhandlingsområde. Det var det kæmpe ekstra pres, der lå på Danmarks Lærerforening før forhandlingerne med lærernes egen forhandlingsmodpart, Kommunernes Landsforening. Men i stedet for at demonstrere, hvordan han mente, kagen skulle skæres, gik finansminister Mogens Lykketoft i fredags i venteposition. Da han sammen med formanden for de statsansatte, Niels Juul, præsenterede et treårigt overenskomstforlig, var en ny arbejstidsaftale for lærerne slet ikke med. Forhandlerne var i stedet blevet enige om at vente og se, hvad der sker på folkeskoleområdet, og har givet hinanden frist til den 15. maj til at finde en løsning. For de frie grundskoler, efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskolerne er der på forhånd enighed om, at forhandlingerne skal fortsættes på grundlag af det arbejdstidsregelsæt, der bliver gældende for folkeskolelærerne. Der er i øvrigt også enighed om, at lærerne på de frie grundskoler skal have lønstigninger svarende til dem, der opnås i folkeskolen.

Dyrt at gå af som 60-årig

I det hele taget var det i år forhandlingerne på det kommunale arbejdsmarked, der lagde linjen for hele det offentlige område. Det statslige forlig fulgte det kommunale med tre særlige feriedage, aftale om kompetenceudvikling, afskaffelse af 120-dages reglen med mere.

Men det, der nok har størst interesse i Danmarks Lærerforenings medlemskreds, er aftalen om førtidspensionsfradrag i tjenestemandspensionen. I tråd med regeringens ønske om en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet har tjenestemændene nu fået en parallel til efterlønsreformen, der gør det økonomisk mest fordelagtigt at vente med at gå på pension, til man er 62 år eller mere. Tjenestemænd, som fylder 60 år inden den 1. juli 2004, kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet efter de hidtidige regler.

Ændringerne betyder, at pensionen nedsættes med ti procent, hvis man går af som 60-årig, syv procent, hvis man går af som 61-årig, fire procent ved 62 år, tre procent ved 63 år og to procent, hvis man går af, når man er 64 år. Yderligere nedsættes pensionen med 50 procent af det såkaldte U-67-tillæg, hvis man går af inden det fyldte 62. år. Førtidspensionsfradraget beregnes imidlertid alligevel af den fulde pension inkl. tillægget. De hidtidige førtidspensionsfradrag, den gamle ordning fra før 1979 og den nye med maksimalt 200 timers erhvervsarbejde, falder til gengæld bort.