Lykkens kat

Omslaget på denne bog virker flimrende og sært ufærdigt, selv om der er både syrener og cykelpige med kat i kurv, og det er et ærgerligt signal, for indeni er der hold på både eventyret, pigestyrken og eventyrets begrænsning.

Pigen Signe bliver en dag ramt af en kat lige uden for bagerbutikken, og netop ligesom hendes mor har fortalt, at der ikke bliver råd til ferie i år.

Katten er syg af den sjældne miavmisgitis, konstaterer dyrlægen, og det vil være bedst at aflive den; helbredelse vil være kostbar.

Men Signe ofrer sin cykel. Katten kommer sig og, viser det sig, kan både forstå menneskesprog, læse avis og optræde. Den er Lykkens Kat, og derfor vinder den hobevis af kroner i en tv-konkurrence.

Signe, moren og katten kommer på alle tiders ferie. Men da de kommer hjem, forsvinder katten, samme vej som den i sin tid kom: op i den blå luft.

Signe sukker og smiler: Lykkens Kat har man kun til låns; nu er den på vej ud for at gøre andre lykkelige. Og illustratoren antyder, at den vil lande hos en muslimsk mor og hendes fire børn.

Lotte Nybos akvareller er livsglade og -bekræftende; altså en fin pointering af historiens carpe diem-syn, hvad enten man skal stræbe efter lykken eller glæde sig over livet efter lykken.

Desværre synes et par af billederne at mangle et sidste penselstrøg, og Signe kommer til at sidde med hovedet i en sær hvid osteklokke.

En kærlig historie for alle indskolingsbørn, der skal lære at leve med drømmen om popstars og omegn. En fin billedbog med et par store og ærgerlige skønhedspletter i den sidste finish.