"Lærere i folkeskolen er begyndt at lære os at kende, men mange ved ikke, at vi eksisterer, så nu går vi et skridt længere ud i verden. Statistisk sidder der en til to ordblinde elever i hver klasse, og vi tilbyder dem adgang til både skøn-, fag- og hobbylitteratur, så de kan finde ud, at læsning ikke er skrækkeligt", siger chefkonsulent Bente Dahl Rathje fra Danmarks Nationalbibliotek for Mennesker med Læsevanskeligheder, Nota.
Biblioteket hed tidligere Danmarks Blindebibliotek, men skiftede sidste år navn, fordi det nu låner ud til alle, der er en eller anden grund har svært ved at læse en trykt bog. Nota stiller cirka 16.000 lydbøger og 3.000 e-bøger gratis til rådighed. Hertil kommer aviser, ugeblade og tidsskrifter.
"Hvis vi kan få ordblinde børn til at læse lydbøger, øger vi både deres mulighed for at deltage i danskundervisningen og sikrer, at de kan tale med kammeraterne om, at de også har læst den nye Harry Potter", siger Bente Dahl Rathje.
Næsten halvdelen af brugerne er unge
Tidligere blev biblioteket stort set kun benyttet af ældre synshandicappede, men nu er næsten halvdelen af de 23.000 brugere mellem 12 og 16 år.
"Vi har skruet op for vores udvalg af børne- og ungdomsbøger og er brændt igennem på efterskoler for ordblinde. Men vi vil også gerne have fat i folkeskolerne. Vi har produceret en lille film om os selv, som man kan lægge i elevernes it-rygsække, og vi har sendt 400 breve ud til fagfolk, som kan have med ordblinde at gøre", fortæller Bente Dahl Rathje.
Ét er at få fat i de ordblinde. Noget andet er at holde fast på dem. Derfor har Nota fået 750.000 kroner af Styrelsen for Biblioteker og Medier til at undersøge, hvad der skal til for at få unge ordblinde til at læse.
"Nogle er ivrige læsere, mens andre går i står efter en eller to bøger. Vi vil prøve at finde ud af, hvorfor de går i stå", siger chefkonsulenten.
Der er store geografiske forskelle i, hvor meget biblioteket bliver brugt.
»Vores statistikker bliver bedre og bedre, og det vil vi bruge konstruktivt. De gode områder skal fungere som rollemodeller, mens vi sætter målrettet ind over for de andre".
Eleverne skal godkendes for at kunne låne
Fagfolk skal vurdere og attestere, at en elev ikke kan læse en trykt bog, før eleven kan få adgang til at låne på Nota.
Når en elev er godkendt, kan hun streame lydbøger fra materialeportalen e17.dk og for eksempel høre dem i sin mp3-afspiller. Hun kan også ringe til biblioteket eller bestille bøger via sms eller e-mail, hvorefter hun får tilsendt bøgerne på cd-rom i løbet af et par dage.
"Eleverne kan også vælge e-bøger til den bærbare og enten læse dem med støtte fra et oplæsningsprogram eller se ordene, mens de får teksten læst op", siger Bente Dahl Rathje.
Lærere, der underviser elever med adgang til Nota kan også blive meldt ind, så de kan søge i materialerne og finde de bøger, der er relevante for deres undervisning. Lærere skal blot kunne dokumentere deres ansættelsessted.
Lydbøger søger lyttere blandt skolebørn
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.