"Der indgår 172 skoler med i alt 98.511 elever i undersøgelsen. Af dem ville der have været ca 12.000, der blev henvist til specialundervisning. Dette tal er i kraft af LP-projektet reduceret til ca. 10.000 elever. Hvis resultatet overføres til landsplan, ville der være sket en reduktion fra ca. 50.000 til ca. 40.000 elever", lyder konklusionen fra LP-projektet, som har den norske professor Thomas Nordahl i spidsen.
"Undersøgelsen viser også, at der samtidig på LP-skolerne har der været en signifikant positiv udvikling af det gennemsnitlige sociale og faglige læringsudbytte hos eleverne. Bedre undervisning går med andre ord hånd i hånd med større rummelighed", siger projektchef for LP-modellen i Danmark, Ole Hansen.
Han er samtidig leder af Center for Videnbaseret Pædagogisk Praksis på University College Nordjylland, som i dag offentliggør sin undersøgelsegennemført i samarbejde med den norske professor og ophavsmand til LP-modellen Thomas Nordahl.
Rapporten (se link til højre) opgør fire effekter af det systematiske arbejde med LP-modellen:
Øget inklusion: Færre elever udskilles som special-elever
Bedre økonomi: Ved at spare på den dyre specialundervisning kan der bruges flere midler på normalundervisningen.
Mindre støj og uro:Eleverne udviser færre adfærdsproblemer, de har bedre relationer til lærerne, og lærerne udøver en tydeligere klasseledelse.
Større læringsudbytte:Det sociale og faglige læringsudbytte forøges, både for "normal-eleverne" og for de elever der tidligere blev henvist til specialundervisning.
LP-skolerne henviser 18 procent færre til specialundervisning
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.