LP-modellens bagmand: Lærere fokuserer for stærkt på den enkelte elev

"I 100 år har vi har brugt den samme fremgangsmåde, hvor vi ser eleven med en vanskelighed. Hvis vi i stedet går ud fra, at eleven er i vanskeligheder i skolen, flytter vi fokus til sammenhængen mellem lærerens undervisning og elevens udbytte", sagde Thomas Nordahl på KL's konference om styring af specialundervisning.

Thomas Nordahl er professor i pædagogik ved Høgskolen i Hedmark i Norge og er kendt for at stå bag LP-modellen (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse), der går ud på at integrere så mange elever som muligt i normalundervisningen. På konferencen talte han om udfordringer i specialundervisningen.

"Undervisningsdifferentiering skal sikre et inkluderende fællesskab, så set ud fra elevens synspunkt fremstår specialundervisning som et irrationelt system, der tjener skolen som organisation: Specialundervisning er en måde for skolen at skjule sine mangler på", sagde Thomas Nordahl.

Specialundervisningen er håndgribelig

Den praktiske undervisning er præget af, at alle vil hjælpe den enkelte elev, mente Thomas Nordahl.

"Det gør specialundervisning til noget håndgribeligt, og selv om man kun i ringe grad spørger til, om denne form for undervisning virker, så fortsætter vi ufortrødent med specialundervisning".

I forbindelse med LP-modellen har den norske forsker lavet en undersøgelse blandt elever og klasselærere med svar fra 34.000 elever fra 4. til 10. klasse. Ud fra det har han kortlagt elevernes skolefaglige præstationer, sociale kompetencer, trivsel, relationer, motivation, adfærdsproblemer og undervisning.

"Mange gør det godt, og de har det også godt i skolen. De dygtigste elever i Danmark er næsten lige så gode som i Finland. Men der er mange flere svage elever end i Finland. Hvis vi kan løfte dem, klarer Danmark sig langt bedre i Pisa", sagde han.

14 procent af drengene får specialundervisning mod otte procent af pigerne. Når man spørger klasselærerne, har 28 procent af drengene en vanskelighed. Ni procent defineres til at have adfærdsproblem eller en ADHD-diagnose, og ni procent har en specifik indlæringsvanskelighed.

"Det er næsten halvdelen af drengene. Er der noget galt med drengene, eller er det øjnene, som ser", spurgte Thomas Nordahl.

Fokus på den enkelte elev er stærkt

Næsten ni ud af ti klasselærere siger, at specialundervisning fungerer godt til at differentiere niveauet med, men forskningen viser, at det ikke giver et bedre læringsudbytte for nogen elever at inddele dem i niveauer.

"Nye undersøgelser i Norge viser, at elever, der har inkluderende specialundervisning, får én karakter højere end segregerede elever. Svage elever tjener på at være sammen med dygtige elever, og de dygtige elever sætter ikke noget til på det", sagde den norske professor.

71 procent af lærerne siger, at specialundervisning sættes i værk af hensyn til medelever og lærere. Specialundervisning bruges med andre ord som aflastning, mente Thomas Nordahl.

Ifølge hans kortlægning mener 94 procent af lærerne, at specialundervisning er stærkt relateret til elevernes individuelle vanskeligheder.

"Lærerne ser altså elever med vanskeligheder og ikke i vanskeligheder. Det individorienterede perspektiv står stærkt i specialundervisning, mens normalitetsbegrebet har trange vilkår. Der toleres en relativt lille mangfoldighed blandt eleverne. Situationen for elever, der modtager specialundervisning, kan ikke siges at være tilfredsstillende", sagde Thomas Nordahl.

Vi kan gøre det bedre

Hvis de specialpædagogiske tilbud skal forbedres, skal man begynde med at gøre den ordinære undervisning bedre, mente han.

"Det betyder ikke, at al specialundervisning skal afskaffes, og at de økonomiske resurser skal reduceres. Det handler om kvalitet, hvis vi skal undgå, at unge havner på kontanthjælp, i kriminalitet og med psykiske problemer. De, der bliver skatteydere, har klaret sig godt i skolen".

Thomas Nordahl pegede på, at de danskere forskere Niels Egelund og Susan Tetler med deres effektundersøgelse fra i foråret har vist, at inkluderende og differentieret undervisning giver de bedste resultater. Det kræver en tidlig indsats og forebyggelse af elevers problemer med læring, at lærerne har høje pædagogiske og specialpædagogiske kompetencer, og at de kontinuerligt vurderer eleverne og tilpasser undervisningen efter deres behov.

"Vi ved, hvordan vi kan gøre det bedre, men vi bruger det ikke", konstaterede Thomas Nordahl.