Lovtekst giver signalforvirring om specialundervisning

Han er medlem af hovedstyrelsen i DLF og har netop opfordret Folketingets Ombudsmand til at se på, hvordan kommunerne forvalter folkeskolelovens paragraf 3, stk. 2, der pålægger kommunerne at give specialundervisningen og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte.

Selv ser Niels Christian Sauer yderst kritisk på kommunernes indsats og sætter sagen på spidsen i brevet til ombudsmanden med et PS, hvor han beskriver, hvordan forvaltningspraksis omkring specialpædagogisk bistand er på gyngende grund med hensyn til lovhjemmel.

"I den nye lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov har politikerne fundet det nødvendigt i lovens paragraf 2 udtrykkeligt at indskærpe, at denne lov faktisk skal tages alvorligt: "Unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov har et retskrav på en ungdomsuddannelse". En juridisk set ejendommelig, dybt problematisk, men også ganske afslørende passus, der nærmest antyder, at love, som ikke rummer en sådan bemærkning, fremover ikke skal tages alvorligt", skriver Niels Christian Sauer til Ombudsmanden.

Politikernes udtrykkelige ønske

"Det er et håndgribeligt udtryk for misforholdet mellem retstilstanden og forvaltningspraksis på det her område, at det er nødvendigt at skrive i en lov, at den skal tages alvorligt og ikke bare er til pynt. Ærlig talt, så er vi nødt til at gennemgå folkeskoleloven og vurdere, om hver enkelt paragraf skal overholdes eller ej", uddyber Niels Christian Sauer.

På konferencen om den nye ungdomsuddannelse, som DLF og Danske Handicaporganisationer holdt for nylig, redegjorde kontorchef Finn Christensen fra Undervisningsministeriets kontor for specialundervisning for formuleringen i loven.

"Justitsministeriet havde lovudkastet til gennemsyn og pegede på, at det ikke behøvede fremgå, at de unge har et retskrav, for det ligger implicit i loven. Men det var politikernes udtrykkelige ønske, at det skulle stå der", fortalte Finn Christensen i sit indlæg.

Bagefter spurgte Niels Christian Sauer, hvad det er for et signal, politikerne sender, når de skriver, at loven skal gælde.

"Når der står, at de unge har et retskrav, så har de det", svarede Finn Christensen afvæbnende.

Handicaporganisationerne har presset på

Når politikerne har fastholdt formuleringen, skyldes det pres fra handicaporganisationerne, vurderer Niels Christian Sauer.

"Det er jeg sikker på, for de har erfaring for, at det er nødvendigt at pinde retskravet ud, hvis kommunalpolitikerne skal tage en lov alvorligt. Men ingen forsvarer de almindelige specialundervisningselevers interesser," siger hovedstyrelsesmedlemmet.