Fra 1. august skal kommunerne tilbyde 15 timers gratis sprogstimulering om ugen til tosprogede børn over fire år, der ikke går i daginstitution. Et tilbud, der skulle forstærke integrationen.
'Man har sikkert lavet det i den bedste hensigt, men i visse kommuner vil det få den stik modsatte virkning', siger Høje-Taastrups borgmester Anders Bak, Socialdemokratiet. Kommunens aktive indsats på området betyder, at 85 procent af de tosprogede børn i dag går i daginstitution, hvor der arbejdes målrettet med sproglig og social integration. Anders Bak frygter, at de nye gratis tilbud vil betyde, at forældre vil fravælge institutionerne. Ifølge borgmesteren er det nye tilbud ikke nær så godt som det eksisterende arbejde på området, siger han til Berlingske Tidende, 19. marts. Den samme vurdering har man i nabokommunen, Ishøj.
Lovændring svækker integration
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.