Titelhistorien handler om drengen Cæsar, som Loppen møder på sommerferie. Han har hemmeligheder, og Loppen undrer sig over Cæsars opførsel. Hun er irriteret over ham og beslutter sig for at finde ud af, hvad han har for.
Men inden vi når så langt i handlingen, er der en masse snik og snak og indforståethed i forhold til den foregående bog om Loppen. Henvisninger til Loppens uvenskab med en pige, mobning med mere, som vi aldrig helt får forklaret. Det irriterer.
Der er nok at tale om. Der er Loppens familieforhold. Hun har ingen forbindelse med sin far og bor med sin alenemor, der ofte rejser som fotograf. Når det sker, bor Loppen hos moderens gode venner Tobias og Matt, som er bøsser. De har været en kilde til mobning af Loppen i klassen, hvor en bestemt pige, Isabel, førte an. Så kom en ny pige i klassen, og Loppen fik en veninde. Nu er hun nervøs for, at Isabel forsøger at snuppe hende. Det lurer hele tiden under overfladen
Der er mødet i sommerferien med pigen Maryam, der skjuler sig for sine iranske forældre. Maryam må ikke komme på lejrtur med sin svenske klasse, fordi faderen ikke har tillid til hende. Så stikker hun af.
Der er mange problemer kørt i stilling, næsten for mange, og når man så tilmed helst skal have læst første bog for helt at forstå handlingen, bliver det hele let noget rodet.
Bogen vil kunne fængsle de 8-12-årige piger, andre kan holde styr på de løse ender.
Loppen og Cæsar
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.