Løn efter fortjeneste

At give eleverne undervisning af høj kvalitet er en meget vigtig del af lærerens professionelle rolle. Og for at sikre, at eleverne virkelig får god undervisningskvalitet, er man nødt til at måle kvaliteten. Det, der kan og skal diskuteres, er, hvad der skal måles, hvordan man måler, og hvordan man anvender resultaterne. Det var grundlaget for tre dages intens dialog mellem lærere fra vuggestue til studenterhue på Nordiska Lärarorganisationers Samråds Sommarkurs 2006 på Færøerne.

»Det er nødvendigt at måle kvaliteten. Hvis man ikke kan udtale sig om den kvalitet, man leverer, hvordan skulle man så motivere sine lønkrav?« siger Ulf Fredriksson, tidligere aktiv i det svenske Lärarförbundet, nu uddannelsesforsker i EU-centret Crell i Italien, som var en af oplægsholderne på Færøerne.

Nationale test som systemtest

Han mener, at betydningen af nationale test i folkeskolen er fuldstændig afhængig af, hvordan resultaterne bruges. I England har de virket indsnævrende på undervisningen, fordi de bruges til at rangliste skolerne. Men i Sverige fungerer de nationale test som en temperaturmåling på systemet:

»Det var ved hjælp af de nationale test, at man i Sverige opdagede, at elevernes niveau i matematik og især læsning var blevet ringere siden 1990. Man fandt ud af, at læreruddannelsen var blevet ringere på læseområdet, og besluttede, at alle lærere, som skal undervise de yngste børn, skal have et særligt kursus i læseindlæring«, fortæller Ulf Fredriksson.

Han mener, at sammenligninger på tværs mellem klasser, skoler, kommuner og lande er nødvendige:

»Ellers famler man som lærer i mørke. Det er svært for en lærer at vide, hvordan eleverne klarer sig i forhold til andre klasser. Hvis læreren kun har sine egne elever at sammenligne med, risikerer man, at de dygtigste elever på en skole med mange svage børn med store sociale problemer tror, at de er dygtige og klarer sig godt, men man gør dem jo en bjørnetjeneste, hvis man ikke sammenligner med andre«.

Sammen med en anden oplægsholder, international sekretær i Gymnasieskolernes Lærerforening, Hans Laugesen, argumenterer han for, at lærerorganisationerne skal gå aktivt ind i debatten om, hvad og hvordan der måles. De peger på, at foruden nationalstaterne og OECD med sin Pisa-undersøgelse er også EU aktiv inden for sammenligning af uddannelse, og EU er meget mere interesseret i at lytte til lærerorganisationernes vurderinger end eksempelvis den danske regering.

»De nordiske lande klarer sig godt - vi har ikke så meget at lære af Tyskland og Frankrig, som der er en tendens til at tro«, påpeger Ulf Fredriksson. Han peger også på, at Finland, Sverige og Island i Pisa-læseundersøgelsen formår at ligge over OECD-gennemsnittet, både i gennemsnit og når man måler på ligheden mellem eleverne. Her ligger Danmark under gennemsnittet på begge felter, mens Norge har et læsegennemsnit, der er højere end OECD-gennemsnittet, mens ligheden mellem elevernes præstationer ligger under gennemsnittet.

»En vigtig lære af de internationale undersøgelser er, at det godt kan lade sig gøre at forene kvalitet og lighed«.

kra@dlf.org