Enigheden - eller sammenfaldet i virkningen af regeringschefens og oppositionslederens krav - kom frem søndag på Radikale Venstres uddannelsesstævne på Hotel Nyborg Strand.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen talte varmt om værdien af mere frihed til kommunerne. Men, sagde han også: "Det kommunale selvstyre kan ikke bruges som undskyldning for ikke at gøre det rigtige." Og det rigtige er blandt andet, at få lærerne til at bruge mere tid på at undervise, mener han.
Helle Thorning Schmidt talte tilsvarende varmt for færre elever i klasserne og to-lærer-ordninger, mens De Radikales leder, Margrethe Vestager, vil gøre op med, hvad hun kaldte "ni års kontrol og overvågning af folkeskolen".
"Derfor vil vi give lærerne mere efteruddannelse og mere tid til at undervise i," sagde hun.
Efterløn og/eller mere arbejde
Som i de tidligere konfrontationer siden nytår mellem Løkke Rasmussen og Thorning Schmidt var det regeringens forslag til afskaffelse af efterlønnen og S-SF's forslag om, at alle skal arbejde 12 minutter mere hver dag, der fyldte i debatten. Men Vestager overtrumfede dem begge ved at kræve begge dele.
"Vi ønsker en ny regering", sagde hun. "Men der er brug for at kombinere den nuværende regeringens forslag om at afskaffe efterlønnen med Socialdemokraterne og SF's forslag om, at alle skal arbejde mere, for Danmarks økonomiske udfordringer er en fælles udfordring. Derfor er der brug for samarbejde".
Statsministeren kritiserede som i tidligere debatter Helle Thorning for at være ukonkret og love "drømmebesparelser på 15 milliarder" efter "lukkede møder med fagforeningsbosserne". Helt på samme måde svarede Socialdemokraternes formand igen ved at efterlyse konkrete svar om, hvornår den 33-årige sosu-assistent, murer andre på samme alder skal gå på pension.
Mere tid til undervisning - eller mindre
Margrethe Vestager efterlyste flere gange en dialog om folkeskolen, som, hun mener, skal afløse "ni år, hvor regeringen har reguleret skole og herset med lærerne". Lars Løkke fremhævede derimod igen og igen behovet for "mere faglighed og mere undervisning".
Det er fantastisk, mente Helle Thorning. "Venstre har haft regeringsmagten i ti år og undervisningsministerposten i 20 af de seneste 30 år, nu kommer man så med forslag om mere tid til undervisning".
Det er korrekt, svarede Lars Løkke. "Men langt det meste af tiden har vi ført skolepolitik sammen med Socialdemokraterne. Og det går bedre i folkeskolen nu. Elever i 3.klasse læser lige så godt, som 4.klasseelever gjorde tidligere".
På samme måde går det fremad i matematik og naturfag, sagde statsministeren. Men det er ikke nok. "Derfor foreslår vi længere skoledage i de små klasser, så der bliver mere tid til faglighed og fysiske aktiviteter.
Inden for rammerne skal lærerne så have større frihed til at udføre arbejdet, men til gengæld skal der større krav til, hvad der skal opnås".
"Du lever i dit eget parallelle univers, Lars", lød Helle Thornings svar. "Men realiteten er, at det nu - lige nu, men du er statsminister - er elever, der får alt for lidt undervisning, fordi man skærer ned til minimumstimetallet. Der er elever, der mister et helt års undervisning".
Imod elevplaner - og for
Og så vendte Helle Thorning sig mod Margrethe Vestager.
"Jeg vil gerne vide, hvorfor De Radikale er imod elevplanerne, som forældrene er begejstrede for, og som rigtig mange lærere nu også går ind for," spurgte den socialdemokratiske leder.
"Det er vi heller ikke", svarede Vestager. "Men vi er imod, at det skal foregå på én bestemt måde. Vi går ind for en dialog mellem forældre, elever og lærere. De steder, hvor man allerede havde den dialog, virkede det supergodt. Det bryder sammen, når der kommer en bureaukratisk kontrolleret ordning udefra. Men det er en rigtig god idé, at lærerne forholder sig til, hvor eleven er i sin udvikling og læring, og at de taler sammen om det. Men jeg er imod, at det er Christiansborg, der skal bestemme, hvordan det skal foregå, det ved de meget bedre ude på skolerne".
Længere arbejdstid for lærerne
Lars Løkke angreb Socialdemokraternes og SF's skoleforslag på flere punkter.
"Regeringen vil - fuldt finansieret - give flere timer på alle skoler, mens S-SF kun vil lave heldagsskole 100 steder. Hvad med landets øvrige 1400 skoler? S-SF vil kun have 24 elever i klasserne, men planen skal realiseres over ti år, så den hjælper ikke nu," sagde han og kritiserede den yderligere for ikke at hænge økonomisk sammen.
Regeringen vil derimod skaffe mere tid til undervisning, og det skal blandt andet ske ved de kommende overenskomstforhandlinger, sagde Lars Løkke Rasmussen.
"Om kort tid skal vi faktisk i gang med en spændende dialog med Danmarks Lærerforening om, hvordan vi kan øge lærernes ugentlige arbejdstid, for der er brug for mere undervisning", fortsatte han og opstillede et konkret regnestykke: Hvis alle 98 kommuner får lige så mange timer ud af lærerne, som de fem bedste kommuner gør, vil det frigøre 2,3 million undervisningstimer. Det svarer til 3000 lærerstillinger.
"Jeg er sikker på, at de kommunale forhandlere glæder sig til at tage den diskussion med lærerforeningen", sagde han.
Helle Thornings ønske om at finde 15 milliarder kroner gennem forhandlinger om længere arbejdstid for alle kaldte han "et fromt ønske" og "en aftale om forhandlinger på lukkede møder med nogle fagforeningsbosser".
En forbrydelse mod fremtiden
"Du må være konkret med, hvordan du vil skaffe pengene, Helle. Ellers er det en forbrydelse mod fremtiden".
"Det er mit ansvar, at pengene bliver skaffet - på den ene eller den anden måde," lød svaret fra Helle Thorning. "Det vil jo være rigtig dumt at begynde en forhandling med organisationerne med at sige: 'Her er resultatet, skriv under her'", argumenterede hun.
"Men jeg forpligter mig til at finde 15 milliarder kroner. Jeg siger til alle danskere, at vi allesammen skal arbejde en time mere. Det er ikke noget nemt krav, men det er nødvendigt, og det kan gøres på mange måder.
Der er noget at komme efter
Margrethe Vestager havde lyst til at skue bagud. "For der er virkelig noget at komme efter, hvis vi kiggede på regeringens politik de seneste ni år". Men det er nødvendigt at se fremad, fortsatte hun.
"Der er ikke noget valg mellem at afvikle efterlønnen og at arbejde mere. Vi bliver nødt til at gøre begge dele.
Vi kan ikke gøre noget ved regeringens skurkestreger, og vi kan ikke ændre på deres synderegister. Vi står med præcist de samme problemer."
"Jeg troede, det var De Radikales politik, at man skal ha' en ny chance," lød statsministerens rappe kommentar.
Løkke og Thorning: Lærerne skal arbejde mere
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.