Løbebold

"Da vi satte os på kontoret med inspektøren og to lærere, følte jeg, at jeg næsten var en anden. Ikke den samme Ali fra Iran, Asaf og Malos ven, ikke Ali fra centret, et asylbarn, men en helt anden Ali, som jeg lige skulle lære at kende".

Ali har forandret sig. Lært sig et nyt sprog, lært sig at træde i karakter som selvstændigt menneske, og frem for alt lært sig hvordan man overlever invaliderende ydmygelser med værdigheden i behold. Stor nok til at blive indviet i forældrenes planer om flugt, forårsaget af faderens illegale arbejde imod det iranske præstestyre, og stor nok til at registrere, hvordan folk omkring ham reagerer, når de bliver puttet ind i et minimalt rum i et dansk flygtningecenter. Han finder sin egen strategi til at overleve med forstanden i behold. Forstillelse og økonomisk omgang med oplysninger om, hvad han i virkeligheden tænker om det, der sker omkring ham. For han vil ikke ende som de øvrige asylsøgere i centret, som de trange forhold og den usikre fremtid har gjort sløve og tomme i øjnene.

Romanen giver et fortrinligt og troværdigt indblik i en 10-12-årig drengs måde at tænke og reagere på, når han på en og samme tid skal repræsentere sit eget og forældrenes håb om en god og værdig fremtid. Og den er en fremragende skildring af, hvordan vi i Danmark gør alt, hvad vi kan for at ødelægge andre mennesker.

Læs og diskuter. Vi er alle medskyldige.