Lockout gør pige med ADHD stresset og destruktiv

"Vi hader ferier i vores familie. De er ganske skrækkelige for os alle. Der er intet, der definerer, ligesom der er i hverdagen. Hvis min datter har svært ved at holde sig beskæftiget, får hun angst. Specielt om aftenen. Så kan hun ikke falde i søvn. Hun er meget hudløs", fortæller Katrine Hald Kjeldsen til folkeskolen.dk. Familien bor i Midtjylland og består af to voksne og to børn. Lillebror på 11 år er også "bogstavs-barn", men går i specialskole og er ikke på samme måde ramt af lockouten. Desuden er han mere robust følelsesmæssigt. "Det er børn og forældre, der betaler prisen for denne lockout. Især de sårbare børn. Min datter gik tidligere i folkeskolen, hvor hun var inkluderet. Men hun trivedes ikke, fordi der var så mange elever i klassen. Nu går hun i privatskole med færre elever. Hun er inkluderet og har lidt støtte. Klassen får fem timer om ugen. Det betyder, at min datter kan kalde på hjælp, når hun har brug for det. Det er rart, men hun kunne godt bruge mere støtte", fortæller Katrine Hald Kjeldsen, der arbejder som HR-konsulent i Djøf. Normalt kommunikerer skole og forældre meget over intra om datteren. Hun har flere særaftaler, fordi skriftligt arbejde er svært for hende, og fordi hun kun laver lektier på skolen. Datteren klarer sig godt sprogligt i skolen men har det svært med matematik og med alt det sociale. Hun har venner, men ofte magter hun ikke at være sammen med dem. Når hendes stress er for voldsom.

Elev med autisme: Jeg er fanget i en lockout-krig

Føler sig utilstrækkelig

Datteren har været indlagt og har ikke været i skole i en længere periode, men endelig var det ved at gå fremad for første gang i fem år. Så blev det påskeferie og bagefter kom lockouten. "Hun var for første gang kommet på ADHD-medicin, og hun gjorde store fremskridt. Hun har aldrig kunnet lave lektier, men var nu fuld af motivation - og kunne koncentrere sig længere og længere tid ad gangen. Vigtigst var dog, at hun var begyndt at udvikle egne strategier og dermed langt større uafhængighed", skriver Katrine Hald Kjeldsen i sit blog-indlæg "Nødråb fra lockoutens frontlinie".

Nødråb fra lockoutens frontlinie

Hun forklarer her, hvordan datteren rammes hårdt af, at dagligdagens struktur og faglige guidning er væk. At hun føler sig utilstrækkelig og uduelig og får bekymringer for fremtiden. "Får jeg nogensinde en uddannelse"? "Kommer jeg nu endnu længere bagud"? Det medfører at hun bliver aggressiv, dybt ulykkelig og reagerer med anfald, hvor hun slår sig og brøler skældsord af sig selv. "Kort sagt er vi helt tilbage ved start, og den første spæde positive udvikling, vi har oplevet i over fem barske år, er smadret. Så, derfor, kære KL: Skal det virkelig gøre så ondt? Er det rimeligt, at min sårbare datter bliver skudt ind som granatføde i opgøret om den danske model? Er effekten ved at definere nødberedskabet så smalt virkelig så stor, at vi kan forsvare alle disse enkelttragedier i handicapfamilierne? For vi er bestemt ikke den eneste familie, der lider", skriver Katrine Hald Kjeldsen i sin blog.

Burde have nødberedskab Til folkeskolen.dk fortæller Katrine Hald Kjeldsen, at familien må tage nogle fridage og prøve at skåne datteren for stress. "Disse børn er meget følsomme og deres behov for struktur er lige så stort eller måske endda større end hvis du har infantil autisme. Jeg tror simpelt hen ikke på, at man har friholdt de allermest sårbare for denne konflikt, og det er jeg ked af. At man ikke har taget et fagligt professionelt synspunkt på lockouten. Det rammer hårdt i familier med børn, der har vanskeligheder og diagnoser", understreger hun. På skift må forældrene være hjemme, melde sig syge eller passe arbejdet hjemmefra. Selv sover hun ikke om natten på grund af stress. "Forleden var min datter meget urolig. Så lægger vi en plan for, hvad hun skal lave. Det giver overblik. Men dagene skal helst være så ens som muligt. Vi leger skole. Nogle dage er hun med os på arbejde, hvor hun sidder og laver opgaver på nettet". Katrine Hald Kjeldsen synes, at man burde have lavet et nødberedskab for de svageste elever. "Her har kriteriet været om barnet går på specialskole eller ej. Men det har intet at gøre med hvordan børnene fungerer - om de går på specialskole eller er inkluderet i almindelig klasse. KL siger, at en konflikt skal gøre ondt. Det må man sige, at den gør! Jeg er meget skuffet. Egentlig havde jeg ikke taget parti i denne konflikt, men det her betyder, at jeg nu har meget mere sympati for lærerstanden. Jeg har ellers prøvet at se det ud fra velfærdsstatens synspunkt - jeg har læst en del om arbejdsmarkedet på universitetet. Men det her er ufine metoder. Forandringer skal ske via forhandlinger ikke via lockout".