Trods generel øget søgning til læreruddannelsen står seminarierne i provinsen fortsat med ledige pladser, mens storbyuddannelserne har været nødt til at afvise 141 ansøgere. De seneste års lukninger af uddannelsessteder og begrænsninger af linjefagsudbud i provinsbyerne har ifølge de lærerstuderende skabt en utryghed hos ansøgerne, som derfor vælger at søge ind på lærerseminarierne i de større byer.
Nødvendigt at ændre finanseringssystemet
For at vende udviklingen foreslår LL en langsigtet løsning, der gør op med den nuværende taxameterordning, som tildeler seminarierne resurser efter antallet af lærerstuderende og således reducerer provinsuddannelsernes økonomi i takt med faldende ansøgertal.
"Det er en nødvendighed, at politikerne yder en ekstra indsats i forhold til provinsuddannelserne, så vi også i fremtiden får lærere i provinsbyerne. Vi bliver nødt til at ændre finanseringssystemet, så læreruddannelsen bliver bedre rustet til ændrede søgemønstre", siger formand for Lærerstuderendes Landskreds Line Hjarsø.
LL vil i den kommende tid arbejde med mulige løsningsforslag, som skal sikre overlevelse for lærerseminarierne i provinsbyerne.
LL: Provinsuddannelserne skal rustes til ændrede søgemønstre
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.