Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

LL: Nej til handel med studiepladser

Lærerstuderendes Landskreds glæder sig over, at undervisnings og forskningsministrene vil give studerende bedre muligheder for praktik i udlandet. Men LL tager afstand fra planerne om at lade udenlandske studerende købe plads på danske uddannelser.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
23. april 2004, kl. 16:53

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Vi frygter, at det vil være en for stor fristelse for de uddannelsesinstitutioner, som er økonomisk trængt, at acceptere udenlandske studerende frem for danske", siger formanden for de lærerstuderende, Laust Johan Westtoft efter redegørelsen fra undervisningsminister Ulla Tørnæs og forskningsminister Helge Sander om styrket internationalisering i uddannelserne.

Redegørelsen om styrket internationalisering af uddannelserne

"I Danmark har vi en stolt tradition for at udbyde uddannelser til alle, der er interesserede i at uddanne sig. Det er fuldstændig på tværs af den danske uddannelsestænkning, at studerende nu kan købe sig plads på en uddannelse. Uddannelse må ikke blive en handelsvare, som kan supplere økonomisk trængte institutioners budgetter".

Lærerstuderendes Landskreds mener, at internationalt uddannelsessamarbejde er essentielt for, at de danske uddannelser til stadighed kan være tidssvarende, og LL glæder sig ikke mindst over, at regeringen vil styrke alle studerendes mulighed for praktik i udlandet. Men de lærerstuderende er bekymrede for det danske uddannelsessystems egenart:

"Den demokratiske dannelse gennem uddannelse og fællesskaber er det, som gør det danske uddannelsessystem unikt og dermed internationalt konkurrencedygtigt. Uddannelse er ikke kun for erhvervslivet, men i lige så høj grad til livet for den enkelte elev eller studerende", siger Laust Westtoft og håber på en grundig dialog om, hvordan man bedst implementerer det internationale perspektiv i uddannelsessystemet.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

LL: Nej til handel med studiepladser

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS