Redigeret af Hans Wagner med flere
164 sider, 118 kroner
FDF's forlag
Telefon 3313 8777, e-post: FDFbutikken@FDF.dk
100 år. Det er netop, hvad Frivilligt Drenge- og Pigeforbund bliver i år, og derfor udgives denne antologi, der præsenterer otte forskeres bud på betingelser for fremtidens værdibaserede børne- og ungdomsarbejde.
Ikke blot FDF, men også mange andre frivillige ungdomsorganisationer har stærkt vigende medlemstilgang i disse år, og måske skal årsager hertil findes i nogle af de samme problemer, som skolen tumler med. Børn og unge vælger i stigende grad selv deres sociale rammer. De er individualister, frisat fra traditioner, de bandlyser ens uniformer og faste mødetider, er altid på vej, de ønsker fleksibilitet i fritiden, tiden er individualistisk. Derfor kan man som underviser have stort udbytte af at læse disse vægtige artikler fra folk, der på forskellige områder beskæftiger sig med unge.
Den sidste bidragyder, Lars Kolind, giver som afslutning på bogen dette råd til fødselaren: 'Hvis I opfatter fremtiden som modvind i forhold til det, I gør, kan det godt være, at I skulle overveje, om retningen er rigtig'.
Tillykke med de 100.
Kaare Øster
Livet i klassen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.