Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Livet i Danmark 1860-1940

Fire generationers liv og kampe påvirket af den tekniske, sociale og politiske udvikling

Hans Erik Berthelsen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Forfatteren har tidligere udgivet ottebindsværket »Fred Terror Krig« om besættelsestidens Danmark, en meget levende og personlig beretning, hvor han ikke levner magthaverne megen sympati. Samme stil og holdning præger denne nye bog, en ordentlig omgang, som bestemt ikke er for Pisas såkaldte funktionelle analfabeter.

Noget andet er så, at mange unge i dag er historiske analfabeter, da det ikke kun er læse- og naturfagsundervisningen, som ikke har båret ordentlig frugt de seneste årtier. Men flere timer alene gør det næppe.

Som titlen antyder, fortælles et godt stykke af den nyere tids historie, og for at samle op tages faktisk udgangspunkt i 1700-tallet. Denne forfatter tager ikke let på begrebet kronologi, skønt han ynder at foretage små udflugter både for- og bagud i tiden, når det er belejligt, og en association har krævet det. Skelettet i historien er hans egen slægt, barnebarnet Martin, dennes bedste-, olde-, tip- og tiptipoldeforældre og deres tid og opvækst. Historien ses fra deres niveau, og tilgængelige fotos af dem er benyttet. Rundt om dem opbygges så en beskrivelse af datidens samfunds økonomiske, sociale og politiske vilkår, ligesom teknikkens udvikling ikke forbigås.

Foruden de personlige fotos er der talrige illustrationer fra andre kilder, og det hele udgør en fortløbende og noget kalejdoskopisk skildring af udviklingen med mange personlige islæt, indfald og udfald, fra små glimt af barndomserindringer til overordnede storpolitiske analyser. Det er således et ikke helt almindeligt historieundervisningsmateriale, man her kan anskaffe sig, men har man mulighed for det, vil det være et fint supplement til de mere tilstræbt objektive. I Staffes materiale er det nemlig lettere for eleven at gennemskue, at historie langtfra er en objektiv videnskab. Dertil kommer de mange detaljer, man ikke vil møde i mere traditionelle materialer.

Bogen rummer de nødvendige værktøjer i form af indholdsfortegnelse, stikord, ordforklaringer og litteraturlister samt et omfattende personregister med biografier.

Og her så kort tid efter valget skal citeres forordets fynd- og slutord: »Det tavse flertal demokratiets største fare?« Blot ved jeg ikke, hvorfor der sluttes med spørgsmålstegn.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Livet i Danmark 1860-1940

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS