Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Livet er en illusion. Tro på den!

Mindhelper.dk har i samarbejde med TrygFonden udarbejdet et undervisningsmateriale om taknemmelighed, der sætter fokus på elevernes individuelle trivsel og trivslen i klassen. Ta' ja-hatten på.

Foto: Cecilie Rosdahl
Heidi Friborg Christophersen
Start debatten
4. maj 2022, kl. 00:00
Start debatten

Min morfar havde et emaljeskilt, hvor der stod ”Vær glad for det, du har!” Det er i al sin enkelthed også mottoet for det undervisningsforløb, jeg lige har gennemlæst. Det er et ambitiøst undervis­nings­­materiale om taknemlighed, der mener at kunne øge trivslen i skolens hverdag i de ældste klasser. Ved at fokusere på at huske på vore positive begivenheder i livet, får vi et nemmere liv. Så enkelt er det.

Fakta:

Taknemli'

Gratis

Udgiver: Mindhelper.dk

Se materialet her

Fysisk eksemplar kan bestilles her

Det kan lyde lidt mærkeligt at man ved at læse om filosoffen Marcus Aurelius, Joakim Von And og en svensk læge, der var helt vild med vaskemaskiner, vil blive mere taknemlig. Men stoicisme og høfligheds­kon­­ventioner skaber et trygt rum, hvor man kan slappe af i selskabet med andre, der også har lært, hvordan man skal opføre sig civiliseret – uden angst for at blive mødt af negativitet.

Taknemli.dk har lavet et undervisningsmateriale, der er bygget op omkring en række korte videoer, der aktiverer eleverne ved hjælp af øvelser og opgaver, eleverne skal løse og reflektere over. Det er er ny hjerneforskning, der manipulerer med vore hjerner, så vi kan øge vor mentale trivsel, og blive bedre til at kommunikere og reflektere.

Det er bygget op om 5 lektioner:

- Lektion 1: Taknemmelighed: Den videnskabelige genvej til mere glæde

- Lektion 2: Få øje på små kilder til glæde i hverdagen

- Lektion 3: Vis andre din taknemmelighed

- Lektion 4: Læg mærke til goder i samfundet

- Lektion 5: Hold fast i taknemmeligheden

Materialet er tilgængeligt på to måder, hvor den eneste forskel er, at du kan modtage materialet fysisk eller digitalt. Materialerne består af lærervejledning, tekst til Aula/intranet om forløbet og øvelseshæfter. Foruden med del samarbejdende læringsopgaver – som ”tak og byt”, er der andre opgaver, der er udarbejdet på baggrund af amerikansk taknemmelighedsforskning og litteratur.

Det lyder meget nyreligiøst, at taknemmelighed gør os gladere og mere tilfredse, styrker vigtige bånd til folk omkring os og reducerer negative følelser og tilstande som utilfredshed, stress og angst. Og det kommer heller ikke bag på mig, at den psykologiske forskning i begrebet kommer fra den amerikanske forsker, Robert A. Emmons. Tænk blot på cremekongen Ole Henriksen, der praktiserer dette hver eneste dag. Det virker! Positiv psykologi virker. Tro kan flytte bjerge.

På mange måder er dette materiale en omvendt Sven Brinkmann. Det handler virkelig om at få skruet ja-hatten på, så den ikke har mulighed for at falde af, når vi anstrenger os for at vise venlighed og taknemlighed. Måske udløser dette materiale ikke alle de mirakler, som det lover, men det kan da aldrig skade, at vi giver det vores opmærksomhed. Et lille skridt i den rigtige retning har før vist sig at kunne skabe en revolution. Så herved er bolden givet videre. Måske opnår vi den helt store kædereaktion.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Livet er en illusion. Tro på den!

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS