Livet bliver så herligt indviklet

Hvad er abduktive læreprocesser for noget? Tænk på en matematiktime. Eleverne arbejder sammen i makkerpar. De bruger en bold og et målebånd, men hvad skal de finde ud af? De skal gennem eksperimenter med materialerne prøve at forstå, om der er en sammenhæng mellem faldhøjde og hoppehøjde. De skal forsøge at opstille en hypotese. Er der en sammenhæng? Når de har gjort det skal de forsøge at opstille en hypotese for, om der er et mønster for boldens hop, når de blot lader den hoppe – ikke en gang, men mange. Til bolden ligger stille på gulvet. Disse elever arbejder med gæt, der fra blot at være gæt bliver til overvejede gæt og siden til hypoteser. Eleverne arbejder abduktivt.

Det er pointen i Martin Holmgaard Laursens nye bog. Og det er en spændende bog, der giver læseren en ny sammenhæng at tænke undervisning og læring gennem. Begge dele består nemlig af tre sammenhængende elementer: deduktion, induktion og så det nye begreb abduktion. Tilsammen beskriver de tre elementer en fuldendt læreproces, som den kan udfoldes for eksempel i matematik, men også alle andre steder, hvor der planlægges undervisning og læring.

Begrebet abduktion er ikke nyt. Det er beskrevet for hundrede år siden af en amerikansk filosof Charles Sanders Peirce, filosoffen, der inspirerede John Dewey, George Herbert Mead, William James og Jerome Bruner, der alle har skabt betydningsfulde teorier inden for pædagogik og psykologi. Alle står de på skuldrene af Peirce og hans forestillinger om den menneskelige erkendelse.

Bogen her er den første bog på dansk, der sammenhængende og grundigt beskriver de tre sammenhængende erkendemåder og gør det gennem en model, hvor de tre er ligestillede. Induktiv undervisning er ikke bedre end deduktiv undervisning. Begge dele er nødvendige. De to begreber beskriver blot ikke den samlede proces, der mangler noget, nemlig menneskets evne til at gætte kvalificeret og lærerens bevidste brug af evnen, når eleverne møder fagenes faglige indhold.

Bogen anbefales til alle undervisere, der tør lade sig udfordre af en hundrede år gammel tankegang, der beskriver relationen mellem lærer, elev og fag på en måde, der gør livet herligt indviklet. Tænk på, hvad der sker, når lærerens planlagte undervisning, der rummer både deduktive, induktive og abduktive elementer i samme lektion (i et splitsekund?), møder eleverne, der forsøger at forstå lærerens undervisning gennem læreprocesser, hvor de tænker abduktivt, induktivt og deduktivt.

Til dem, der vil sige, "at der ikke er noget nyt her, det har vi da gjort længe", er der blot følgende at sige: Vi bliver klogere, når vi kan sætte ord på undervisnings- og læreprocesser - og det kan vi nu: Det hele handler om tre ligestillede elementer.