Livagtige dinosaurer

Værkstedsaktiviteter og ægte skeletter er et besøg værd

Det er spændende at gå på opdagelse i fortidsverdenen - eleverne skal blot vide, hvor vores viden hører op, og vores gætterier begynder.

'Nåååe! Er du så ked af det?'

En lille pige står foran en kæmpe Apatosaurus og har så ondt af den, at hun spontant prøver at trøste den. Dens blide bevægelser, dens traurige brøl, dens sørgmodige blik gør den så livagtig, at hun ikke kan andet end føle med den - og følelser må den simpelthen også have.

Besøget på Eksperimentariums særudstilling 'Dinosaurer, æg og unger' begynder hjemme i klassen. Børnene skal naturligvis vide, at enhver snak om, at nogle dinosaurer kan have overlevet et eller andet sted på vores klode, er nonsens. Men nok så vigtigt: I hvor lang en periode de levede (165 gange så lang tid som mennesket!) - og at nogle af dem derfor kan have udviklet social adfærd og intelligens, der overgår nulevende dyrs.

Alt dette og meget mere er udførligt klarlagt i et skolemateriale: 'Dinosaurer, æg og unger', som vederlagsfrit bliver tilsendt ved klassebooking. Hæftet er en bearbejdet udgave af: Susan Hadden: 'Dinosaurus', foretaget af Christina Christensen med specielt sigte på særudstillingen.

Skolematerialet indeholder temature i to niveauer: 3.-6. klasse og 7.-10. klasse, hvor temaerne er: 'Æg og unger', 'Råt kød eller grøn salat' og 'Fra fossil til fortidsdyr', og løsbladene kan frit kopieres. Desuden indeholder hæftet en lang række forslag til aktiviteter, hvoraf flere udmærket kan bruges, selv om klassen ikke har mulighed for at besøge udstillingen, samt fortegnelse over bøger, film og Internetadresser. Det er derfor trist, at hæftet ikke kan erhverves, medmindre man bestiller et klassebesøg.

Experimentariet tilbyder en værkstedsaktivitet med tilknytning til særudstillingen: 'På jagt efter fossiler'. Den er annonceret til 2.-6. klassetrin; og specielt til 4., 5. og 6. finder jeg dét, der foregår her, så spændende og udbyttegivende, at man ikke bør gå glip af det.

Det er dog svært at komme til ved laboratorieaktiviteterne, der varer cirka 45 minutter og foregår med én klasse på maksimalt 25 elever ad gangen. Man bør nok lægge datoen efter, hvornår der er plads.

Lige når børnene får udleveret hammer, mejsel, beskyttelsesbriller og nogle skærver, er det blot spændende at gå i gang med værktøjet. Men lidt efter lidt overvældes de af deres egne tanker: Hvad er det her for noget? Kan det virkelig passe? Jeg får en tilfældig sten, og så finder jeg spor af et dyr, der levede for millioner af år siden; - jeg kan endda lægge det under mikroskopet og bestemme, hvilket 'dyr' det er, jeg har fundet. Og hov: der er ikke kun det ene; - der er mange i min sten!

Dog er 'puslespillet' med dinosaurskelettet nok det sjoveste. Der er jo ingen kantbrikker, man kan starte med, ingen farver eller former, der kan passe sammen og ind i hinanden. De enkelte i gruppen kommer snart i diskussion, og eleverne får en fornemmelse af, hvilke problemer forskerne har arbejdet med.

Selve udstillingen er i to dele. Den ene: 'Dinosaurer fra Gobi-ørkenen', er unik. Det er sensationelt, at man har fået denne imponerende samling af ægte dinosaurskeletter hertil. De præsenteres smukt med korte, pædagogiske vejledninger.

Man kan dog med rette spørge, hvad den har at gøre her? Experimentarium gør jo selv et stort nummer ud af, at de ikke er et museum! Når det alligevel ikke føles atypisk, er det på grund af alt det 'udenoms', der er skabt. Det er som om, man 'eksperimenterer' med den fjerne fortid, blot uden at røre de udstillede genstande.

Udstillingens anden del: De levende dinosaurer er på en måde også et museum. Dinosaurrobotterne er i hvert fald lånt fra The Natural History Museum i London, selv om de naturligvis ikke er 'museumsgenstande' i ordets egentlige betydning.

Robotterne er ikke lavet for at forskrække; de er videnskabens bedste bud på, hvordan dinosaurerne virkelig så ud og bevægede sig - og de er udført perfekt! Hvis eleverne blot ved, hvor vores viden hører op, og vores gætterier begynder - for eksempel dyrenes farver og lyde - så kan de trygt gå på opdagelse i denne fortidsverden, hvor de ledes til spændende iagttagelser og konklusioner af temaarkenes spørgsmål.

Når vi træder over tærsklen, er vi med ét skridt millioner af år tilbage i tiden. Hele sceneriet: belysningen, kulisserne og 'planterne' er med til at skabe illusionen. Det er ikke som i en zoologisk have, hvor vi har tigerburet til den ene side og løveburet til den anden. Nej, vi går midt inde blandt dyrene!

For enden af udstillingsarealet er der et interaktivt område, hvor eleverne kan finde og tegne fossiler og arbejde med multimedieprogrammer om dinosaurer på computere. Her er der også to dinosaurrobotter, der ikke er 'klædt på', og som børnene selv kan styre. Selv om det ikke har så meget med dinosaurer at gøre, så er det karakteristisk for Experimentarium, at de afmystificerer teknikken: De livagtige bevægelser frembringes ved trykluft, der styres af computere - eller som her af barnet selv. Jeg behøver næppe at tilføje, at det for mange er udstillingens højdepunkt.