Søren Kragh-Jacobsen fik årets Klods Hans-pris på bogmessen i Forum. Klods Hans-prisen uddeles hvert år af Dansk Ibby (selskabet for børnelitteratur) til en person, der har gjort en særlig indsats for børnelitteraturen. Søren Kragh-Jacobsen fik prisen for de nye indfaldsvinkler, han giver til litteraturen med sine film for børn og unge.
Størstedelen af de film, Søren Kragh-Jacobsen har instrueret, er bygget over børnebøger, og seneste værk er 'Øen i Fuglegade'.
En særlig styrke i hans film er hans evne til at lave børneportrætter.
Søren Kragh-Jacobsen formår at give sit publikum en intens oplevelse. Hvad enten bogen læses før eller efter filmen, føler ingen sig snydt: filmen har sit eget liv - og bogen kan læses med fornyet interesse, skriver formanden for Dansk Ibby, Tove Roed.
Litteraturpris til Søren Kragh-Jacobsen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.