Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Ligetil.nu får Årets Læseinitiativpris

Netavisen ligetil.nu bringer aktuelle nyheder, som er lette at læse og forstå, til de mange danskere, som har svært ved at læse almindelige nyhedsartikler. Landsforeningen af Læsepædagoger belønner nu netavisens arbejde med Årets Læseinitiativpris.

Louise Knuth Pedersen
Start debatten
19. november 2009, kl. 17:36

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Ligetil.nu henvender sig til unge og voksne med læsevanskeligheder, som ellers ikke kan læse en avis med udbytte. På ligetil.nu tilrettelægger man det sådan, at både unge og voksne med læsevanskeligheder får den hjælp, de skal have til at læse en tekst", fortæller medlem af prisudvalget Gert Gamby til folkeskolen.dk.

ligetil.nu

Landsforeningen af Læsepædagoger

Artiklerne på ligetil.nu bliver skrevet af journalisterne Ulla Søgaard Thomsen og Susannah Pedersen, og redaktionen har hjemme hos nyhedstjenesten Ritzaus Bureau. Nyhederne på ligetil.nu er skrevet på baggrund af artikler fra Ritzaus Bureau, og netavisen er startet af en projektgruppe, der består af avisredaktører og sprogforskere.

Let at læse og forstå

Læsesvage er både handikappede i forhold til det læsemæssige og det forståelsesmæssige, forklarer Gert Gamby, og derfor glæder han sig over de hjælpende funktioner, som netavisen tilbyder. På ligetil.nu er nyhedsartiklerne skrevet i et let tilgængeligt sprog, svære ord og begreber bliver forklaret, og der er mulighed for at få artiklerne læst højt.

"Der findes ikke tilsvarende initiativer, og læsesvage unge og voksne har hidtil været lost, når det gælder om at tilegne sig den viden og samfundsindsigt, som man får gennem aviser og trykte medier. De ikke haft mulighed for på egen hånd at tilegne sig det, der ligger til grund for demokratiet, hvis man skal bruge et stort ord", siger Gert Gamby.

Ligetil.nu er oprettet sidste år med støtte fra TrygFonden og Kulturministeriet. Nu har netavisen fået penge fra globaliseringspuljen til at fortsætte driften de næste tre år.

Anerkendelse af arbejdet

Årets Læseinitiativpris består af en statuette, der bliver fulgt af 10.000 kroner. Men det er anerkendelsen, der er det største ved prisen, mener Gert Gamby.

"Det er ikke pengene, der er det afgørende. Jeg har stået for prisuddelingen i 13 år, og min erfaring er, at prismodtagerne bliver så glade for, at de bliver anerkendt for deres arbejde".

Han oplever også, at de fire øvrige nominerede til prisen og de mellem ti og tyve indstillede glæder sig over det anerkendende klap på skulderen.

Årets Læseinitiativpris bliver uddelt ved en konference om læseforståelse og faglig læsning, som Landsforeningen af Læsepædagoger afholder i Vejle i dag og i morgen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ligetil.nu får Årets Læseinitiativpris

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS