Levende og stille billeder

Ifølge medieforskeren Birgitte Tufte har de elektroniske billedmedier efterhånden fået en dannelsesfunktion af hidtil ukendt karakter. Medierne er blevet den parallelle skole med et panorama i widescreen og 17 tommer af muligheder for livstydning og identitetsformer og det sted, hvor børn og unge tilegner sig de mediekulturelle kompetencer, der gør dem navigationsdygtige i tiden. Skolen hviler på en verbalsproglig traditionalisme og mangler derved tilstrækkelig resonans for elevernes erfaringer og afsøgende spørgsmål.

'Levende og stille billeder' indeholder fire pædagogiske essays om undervisning, billedæstetik og visuel kommunikation. Forfatterne er en tværfaglig gruppe af forskere og undervisere inden for fransk og mediepædagogik. I al deres forskellighed er de samlet om det projekt at hente den visuelle oplevelse ind i skolens undervisning som udgangspunkt for, at eleverne kan i-tale-sætte sig selv og derved få styrket erkendelsesdimensionen i deres skolearbejde.

Antologien er ikke en metodebog, men i sine refleksioner og formidling af muligheder og betingelser i en visuel orienteret pædagogik er de fire essays meget undervisningsnære og inspirerende for, hvordan man som sproglærer, dansklærer eller lærer i billedkunst kan arbejde med levende og stille billeder. Fra Birgitte Tuftes 'Det levende billede' til Inge-Lise Zincks 'Æstetisk oplevelse i folkeskolen', Isabelle Durousseaus 'Billeder og tale' og Marie-Alice Serferians 'Fotografiet som afsæt for kreativ skrivning' rummes samlet de mediefaglige, de psykologiske, de didaktiske og de eksemplariske aspekter på området. De to sidste artikler er forbilledlige ved en næsten visuel formidling af teori og praksis.

Hvad ser læreren, når han møder sine elever? Hvad ser eleverne, når de ser sig selv gennem deres liv i skolen? I den freudianske tradition er blikket personlighedsdannende. Hvis vi i folkeskolen lukker øjnene for mediekulturens udfordringer, bliver der tilsyneladende for alvor holdt udsalg og flyttedag for realiteterne i vores dannelsesperspektiver og for udbyttet af vores medvirken til 'den enkelte elevs alsidige, personlige udvikling'.

Antologien er således i enhver henseende god læsning både for folkeskolelærere og for de studerende ved lærerseminarierne.