Lette gys kræver didaktiske overvejelser

Gys til børn, som lige har lært at læse, sådan kan man samlet set beskrive tre læseletbøger fra forlaget Alinea. De tre bøger hedder: ”Den grå heks”, ”Den hvide hånd” og ”De ækle masker”. Fælles for alle bøgerne er, at de har gyset som omdrejningspunkt i fortællingerne. Fælles for bøgerne er ligeledes, at hovedpersonerne i bøgerne er børn på alder med børn i begynderundervisningen, hvilket gør, at den reelle læser af bøgerne har mindst én mulighed for at identificere sig med hovedpersonerne – og så er personerne i bøgerne både piger og drenge.

Bøgerne er, som de også lover, læsepædagogisk bearbejdet. Den læsepædagogiske bearbejdning består i, at bøgerne er meget rigt illustreret med naturalistiske tegninger, så barnet under læseprocessen kan bruge illustrationerne som støtte.

Handlingen er meget simpel, men til trods for det simple indhold formår alle tre bøger at have en litterær opbygning, som kendetegner fiktive tekster, ligesom bøgerne også har et enkelt sprog uden svære ord, som eleverne ikke kan afkode umiddelbart. Sproget i alle tre bøger er karakteriseret ved at være direkte tale. Den megen brug af direkte tale gør måske teksten sværere at læse for nybegyndere, end man skulle tro. Læseren skal holde rede på, hvem der taler, og hvem der tales til.

Desuden er der gjort megen brug af lydefterlignende udtryk som ”uhu”, ”bøh” og så videre. Ingen tvivl om, at det gør teksten mere spændende at læse, men gør det også teksten lettere? Vil nybegynderne kunne holde rede på afsender-modtager-forholdet i replikkerne? Det kræver i hvert fald nogle didaktiske overvejelser fra lærerens side, inden eleverne får bogen i hånden som enten en frilæsningsbog eller som en tekst brugt i undervisningen. Hvis læreren gør det, så er bøgerne ”guf” for begynderlæserne.