Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lene Espersen bekymret for dansk mindretals skoler

Det danske mindretals 47 skoler i Sydslesvig er i fare for at miste over 40 millioner kroner i tilskud fra Slesvig-Holstens regering. Udenrigsminister Lene Espersen er bekymret ikke kun for skolerne, men for hele mindretallet.

Annelise Mølvig
Start debatten
9. juni 2010, kl. 12:36

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"I kan da bare sende jeres børn i tyske skoler."

Ministerpræsidenten for Slesvig-Holsten, Peter Harry Carstensen, har flere gange inden for de seneste dage, senest på et pressemøde i Kiel i går, udvist meget lidt respekt for Slesvig-Holstens egen skolelov fra 2007, hvor der står, at de danske skoler økonomisk skal sidestilles med de tyske.

Delstaten mangler penge - og blandt spareplanerne er at beskære tilskuddet til de danske skoler ned fra 100 procent til 85 procent af det, som de tyske skoler får.

Den udvikling bekymrer udenrigsminister Lene Espersen.

"Der skal ikke herske tvivl om, at det danske mindretals ve og vel ligger den danske regering stærkt på sinde. Regeringen deler fuldt ud den bekymring, som det danske mindretal har givet udtryk for med hensyn til virkningerne på ikke alene det danske skolevæsen syd for grænsen, men for det danske mindretal som helhed", skriver hun i et svar til Folkeskolen.

Lene Espersen har netop mødtes med sin tyske kollega på forbundsplan, Guido Westerwelle, for at drøfte problemet.

"Han gav tilsagn om, at han gerne vil se på sagen, og at han vil kontakte sine kolleger i delstaten. Regeringen håber, at det bliver et første skridt mod en ændring af de fremlagte spareplaner i Kiel", siger Lene Espersen og kalder det for en tilsyneladende "forskelsbehandling mellem de danske og de tyske skoler".

Udenrigsministeren siger, at såvel det tyske mindretal i Danmark som det danske i Sydslesvig har haft og har stor betydning for det dansk-tyske forhold, og begge lande er meget opmærksomme på deres mindretal. Hidtil er problemer blevet løst på en god og positiv måde:

"Vore to lande er i den sammenhæng unikke. Det ligger derfor regeringen meget på sinde at finde en fornuftig løsning på de opståede problemer for det danske mindretal", skriver Lene Espersen og fortsætter:

"Men det er også klart, at alle regeringer har ret og pligt til at være meget opmærksom på budgetunderskud og træffe foranstaltninger for at nedbringe underskud, og at dette selvfølgelig også gælder delstatsregeringen i Slesvig-Holsten".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lene Espersen bekymret for dansk mindretals skoler

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS