Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lektiecafeer skal forebygge social slagside

Bertel Haarder vil målrette lektietilbud til dem, der har behovet. Christine Antorini ønsker at gøre lektiehjælp til en ret for alle elever

Jeff Jørgensen
Start debatten
12. oktober 2007, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Både Socialdemokraternes Christine Antorini og undervisningsminister Bertel Haarder mener, at lektier er et problem. Nemlig for de børn, hvis forældre ikke er i stand til, har tid eller kræfter til at hjælpe dem med hjemmearbejdet. Det skaber en social slagside. Men ingen af dem ønsker at begrænse eller droppe lærernes udbredte brug af lektier. De vil hellere forebygge den sociale slagside ved at tilbyde elever at få hjælp fra lærere. De er derimod ikke enige om, hvordan det skal ske: Godt nok vil de begge gerne støtte lektiecafeer. Men Bertel Haarder vil hellere målrette tilbud­dene til dem, der har behovet, og give støtte til konkrete projekter ad hoc end - som Christine Antorini og Socialdemokraterne ønsker det - at gøre lektiehjælpen til en ret for alle elever. En velfærdsrettighed.

Folkeskolen nr. 27 2007

»Det er alt for dyrt og at skyde over målet«, siger Bertel Haarder.

Christine Antorini ser dog også hellere flere heldagsskoler, hvor lektiecafeerne er en stor del af konceptet, så det slet ikke bliver nødvendigt at give hjemmearbejde for, da lektiearbejdet så bliver integreret i heldagsskolen, hvor alle har en lærer ved hånden hele tiden. Bertel Haarder er også positiv over for heldagsskoler. Christine Antorini beklager dog, at det i dag kræver ministerens dispensation at få lov at etablere en heldagsskole.

»Ulla Tørnæs sagde i sin tid nej til alle ansøgninger, mens Bertel Haarder har sagt ja. Jeg mener ikke, det bør være op til en minister at afgøre det«, siger hun. Bertel Haarder frygter, at kommunerne beslutter, at alle skoler bliver heldagsskoler, og dermed tvinger modellen ned over forældre, der ikke ønsker den.

Jeff Jørgensen

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lektiecafeer skal forebygge social slagside

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS