Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lejre fortsætter med succesrig lokalaftale

Sygefraværet blandt lærerne på Lejre Kommunes skoler er faldet, og den sociale kapital styrket. Så et flertal i økonomiudvalget har efter en evaluering af sidste års arbejdstidsaftale fornyet aftalen. Lejre-lærerne beholder loftet over undervisningstimerne og får endnu mere fleksibilitet.

Hver lærer kan vælge at have en pulje på fire klokketimer om ugen, som læreren kan udføre hjemme eller andre steder. Det en fleksibilitet, medlemmerne er meget glade for, fortæller formand for Lejre Lærerforening Marianne Lund.

Foto: Lejre Lærerforening
Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
20. april 2016, kl. 14:27

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Sidste år indgik den midtsjællandske kommune Lejre en lokalaftale med lærerne og aftalte samtidig, at den skulle evalueres efter et år. Målet med aftalen var at understøtte de politiske mål om at øge elevernes faglige niveau og nedbringe sygefraværet ved at forbedre lærernes arbejdsmiljø.

Arbejdstidsaftale, Lejre

"Vi kan se af evalueringen af lokalaftalen, at der har været en positiv udvikling, både når det gælder sygefraværet på det samlede skoleområde og når det gælder den stigende 'sociale kapital', der er et udtryk for arbejdsmiljøet på skolerne. Derimod er det for tidligt at sige noget om, hvorvidt lokalaftalen i sig selv har haft en målbar effekt for målet om elevernes faglige niveau", siger formand for udvalget for Børn & Ungdom i Lejre, Carsten Rasmussen.

Lejre: Ny aftale viser tillid til lærerne

Formand for Lejre Lærerforening Marianne Lund glæder sig over den tillid fra politikernes side, som lokalaftalen er udtryk for.

Lejre-aftalen lægger et loft over lærernes undervisningstid - 26 ugentlige lektioner per lærer inklusive understøttende undervisning, og for nyuddannede lærere er tallet 25 lektioner. I det forløbne år har hver lærer haft mulighed for en pulje på tre arbejdstimer om ugen, som læreren kan lægge på det tidspunkt og sted, der passer læreren bedst - selvfølgelig under hensyn til samarbejdet med kollegerne. Det har fungeret så godt, at den pulje nu udvides til fire timer per lærer per skoleuge.

"Det er noget, medlemmerne har været rigtig glade for", fremhæver Marianne Lund og tror på, at lokalaftalen er med til at styrke Lejre-skolernes mulighed for at tiltrække og ikke mindst fastholde deres gode lærere og børnehaveklasseledere.

Læs hele aftalen via linket til højre.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lejre fortsætter med succesrig lokalaftale

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS