Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Leif Sort: En styrke at arbejdstiden skal lægges fast lokalt

Alle får to løntrin, mange får ekstra tillæg, og arbejdstiden skal fastlægges lokalt. Det har DLF og KL netop aftalt. Især det sidste passer perfekt til specialundervisere på voksenområdet, mener Leif Sort fra hovedstyrelsen i DLF.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
25. februar 2008, kl. 17:15

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Aftalen er forhandlet på plads mellem KL og Lærernes Centralorganisation, LC. Leif Sort, formand for det rådgivende forum for specialpædagogik i DLF, er tilfreds med resultatet.

Tema: Overenskomst 08

Overenskomstaftalen (forhandlingsprotokollat 25/2-2008)

"Arbejdsgiverne ville blandt andet have, at alle centrale løntillæg skulle overføres til lokalløn, og at arbejdstiden skulle bestemmes 100 procent af lederne, men det har vores formand, Anders Bondo Christensen, fået tilbagevist", siger Leif Sort.

"Så er det rigtigt, at der er afsat 1,25 procent til lokal løndannelse, men her siger jeg, at det stadig kun er 1,25 procent. Sidste gang blev det parkeret i et midlertidigt tillæg, så vi vidste, at det kom i spil igen. Denne gang har vi fået sikring for, at pengene bliver udmøntet til lærergruppen", siger han.,

Arbejdstiden skal aftales lokalt

Leif Sort er især glad for, at arbejdstiden skal aftales lokalt med udgangspunkt i undervisningsopgaven. Det harmonerer fint med, at mange lærere i specialundervisningen for voksne arbejder ud fra vilkår, der ikke kan sammenlignes med folkeskolens.

"Skolerne med specialundervisning kan være vidt forskellige, så der kan blive brug for flere lokale aftaler. Især hvor undervisningsopgaven er uforudsigelig, og hvor man ikke på forhånd ved, hvem der skal undervises. Det er man nødt til at tage højde for i aftalerne", siger Leif Sort.

Der er også andre krav til skriftlighed end i folkeskolen.

"Mens lærerne i folkeskolen underviser ud fra centralt fastsatte mål og delmål, skal der ofte sættes mål for hver enkelt elev i specialundervisningen for voksne, og pårørende skal vejledes og rådgives. Det kan man tage højde for i en lokal arbejdstidsaftale. Der skal ikke nødvendigvis laves aftaler for hver institution, men kommunerne er nødt til at se på, hvad der er mest hensigtsmæssigt hos dem. Institutionerne er meget forskellige, og det kan man ikke tage højde for i en central aftale".

Nødvendigt med lokal dialog

Leif Sort er overbevist om, at lærerkredsene i DLF kan løfte opgaven med at forhandle de nødvendige aftaler hjem.

"Kredsene skal være opmærksomme på alle de hjørner, der er anderledes på vores område, så de ikke indgår aftaler, der forringer lærernes vilkår. Det er et spørgsmål om at skabe en dialog mellem tillidsrepræsentanter, eventuelle kredsstyrelsesrepræsentanter fra voksenspecialundervisningen og kredsstyrelsen. Det kommer ikke af sig selv. Derfor skal lærerne gøre opmærksom på de lokale forhold, der bør tænkes med i en aftale".

Leif Sort forventer, at kommunerne tager opgaven alvorligt.

"Når parterne centralt har aftalt, at der skal indgås decentrale aftaler, så forpligter det naturligvis. Det bærende element er, at lærerne skal have professionelt råderum, og det har KL medgivet. Lærerne skal kunne tage afsæt i undervisningsopgaven med alt, hvad det indebærer af tid til blandt andet forberedelse. Kan man ikke blive enige, sikrer en tilbagefaldsregel, at den nuværende arbejdstidsaftale kører videre", siger Leif Sort.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Leif Sort: En styrke at arbejdstiden skal lægges fast lokalt

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS